Skip to main content
14. juni 2024

Har din krop ændret sig i forbindelse med overgangsalderen?

Hvis du er plaget af kroppens forandringer under denne fase, er det en god idé at træne. Prøv træningsformen EMS hos Studio Strong i Horsens, der bringer en masse fordele med sig.

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Studio Strong

Overgangsalderen er en fase alle kvinder skal igennem på et tidspunkt. Den bringer en række fysiske og hormonelle forandringer med sig, som kan påvirke helbredet og ens overordnede velværefølelse.

Årsagen til at kvindekroppen forandrer sig i forbindelse med overgangsalderen er, at østrogenniveauet falder. Det påvirker kroppen på forskellige måder, og træning kan hjælpe med at lindre nogle af generne og følgevirkningerne.

Hos Studio Strong kan du få hjælp til at komme igennem overgangsalderen med EMS-træning:

Bevar styrke og bevægelighed 

Faldet af østrogenhormonet i kroppen kan medføre tab af muskelmasse og påvirkning af knoglerne, som øger risikoen for osteoporose. Derfor er det vigtigt at opretholde sin muskelmasse og mobilitet ved at træne. EMS (elektrisk muskelstimulation) aktiverer musklerne til at trække sig sammen, hvilket er med til at bevare din styrke og bevægelighed.  

Træn dig til mentalt velvære 

Nogle kvinder oplever også en psykisk forandring i forbindelse med overgangsalderen. Dette kan blandt andet skyldes de hormonelle udsving, der har betydning for humøret og søvnkvaliteten. Når man træner, udskiller kroppen naturligt en række hormoner, herunder endorfiner, der er kroppens naturlige glædeshormon. At holde sig aktiv påvirker derfor både dit humør, stressniveau og din søvnkvalitet, der kan være dit værn i denne fase. 

Vægtkontrol 

Overgangsalderen påvirker som nævnt hormonbalancen og dermed også stofskiftet, hvilket kan føre til uønsket vægtøgning. Hvis du ikke bryder dig om de ekstra kilo, så er EMS en effektiv træningsform der på kort tid giver dig den motion, du har behov for.  

Hvis du er blevet nysgerrig på at mærke, hvordan EMS-træning kan hjælpe dig i denne overgang, så book en tid hos Studio Strong på Dalagervej 149.

Kilde: Studio Strong