Personlig erfaring som drivkraft
Stifter og direktør i Charity for Cancer, Kim Guhle, fremhæver, at organisationen arbejder for at give håb og støtte til pårørende og efterladte, som ofte føler sig alene i deres situation. En oplevelse som Kim selv har erfaret, da han både har mistet sin mor og sin kæreste til kræft. Her oplevede han, hvordan manglen på støtte og hjælp til pårørende kan efterlade mange ubesvarede spørgsmål og en følelse af ensomhed. Disse erfaringer har inspireret ham til at skabe Charity for Cancer med målet om at sikre, at ingen pårørende eller efterladte føler sig stigmatiserede eller isolerede. For Kim handler det om at give håb og opbygge et fællesskab, hvor mennesker kan finde støtte og forståelse i en svær tid.For mere information kan Kim Guhle kontaktes på kim@charityforcancer.com, eller læs mere og tilmeld dig på charityforcancer.com.
