Sådan kommer du til Royal Run i Horsens
9. juni bliver dele af Horsens midtby afspærret på grund af Royal Run. Arrangørerne anbefaler, at du benytter bus, cykel eller går til startområdet. Flere busser kører med ændrede ruter og ekstra busafgange. Der vil også være enkelte aflysninger.
Bus, cykel eller gang er den nemmeste måde at komme til startområdet, når op mod 15.000 gå- og løbeglade Royal Run-deltagere fylder byens gader. Der vil også være gode muligheder for at tage bybuslinje 2 og 3 fra parkeringspladserne ved Rådhuset og Fængslet.
