Ny bro over E45 tages i brug ved Horsens
Den nye bro for Østbirkvej, som går hen over E45 Østjyske Motorvej ved <55> Horsens N, tages i brug i september. Broen erstatter den bro, som skal rives ned i slutningen af måneden.
Som led i udbygningen af E45 Østjyske Motorvej fra fire til seks spor fra Vejle til Skanderborg bliver trafikanterne snart sluppet fri på den nye og større bro ved <55> Horsens N. Det sker fra den 4.-6. september, hvor Vejdirektoratets entreprenør vil lægge trafikken over på den nye bro, som blev støbt og løftet på plads i foråret.
Trafikanterne vil ikke opleve egentlige spærringer i forbindelse med omlægningen, men det kan ikke undgås, at de vil lægge mærke til arbejdet. I kortere perioder kan trafikanterne også blive forstyrret, når vejens forløb flyttes til den nye bro.
Allerede nu skal trafikanterne benytte den nye del af Østbirkvej, som ligger øst for motorvejen, hvis de ønsker at køre ind på E45 Østjyske Motorvej i nordgående retning ved <55> Horsens N.
