Skip to main content
6. august 2024

Middelfart Sparekasse har oprustet med stærk profil på erhvervsområdet

Middelfart Sparekasse har ansat 58-årige Pia Dahl Haughuus som erhvervsrådgiver i sparekassens afdeling i Horsens.

Af: Middelfart Sparekasse | Foto: Middelfart Sparekasse
PRESSEMEDDELELSE

Nyt job: Middelfart Sparekasse har budt velkommen til en særdeles erfaren dame i sparekassens afdeling i Horsens. Det er 58-årige Pia Dahl Haughuus, som har arbejdet med erhvervskunder i den finansielle sektor i 37 år – de seneste syv år som erhvervsrådgiver i Nykredit i Horsens. Men nu er det altså erhvervskunderne i Middelfart Sparekasse, som får glæde af hendes mange års erfaring på området.

Hun flyttede til Vejle for et par år siden, men har et nært forhold til Horsens, hvor hun har boet i 53 år og haft det meste af sit arbejdsliv – på nær en enkelt afstikker til Silkeborg.

Jeg bor i Vejle med min kæreste, men har boet i Horsens siden jeg var barn, så jeg har altid betragtet Horsens som min by. Derfor er det også helt naturligt for mig at fortsætte min karriere her. Det bliver spændende at lære min nye portefølje af erhvervskunder at kende, og jeg kommer helt sikkert til at gøre mit bedste for at yde en værdiskabende finansiel rådgivning og skabe gode kundeoplevelser. Og så ser jeg naturligvis også frem til at lære nye kolleger og samarbejdspartnere at kende, siger Pia Dahl Haughuus, som efter eget udsagn fulgte sit hjerte, da hun sagde ja til jobbet i Middelfart Sparekasse.

Jeg har altid kun hørt positiv omtale af Middelfart Sparekasse fra såvel kunder som medarbejdere, og så har mødet med afdelingsdirektør Peter Nygaard og HR-direktør Helle Lund Gregersen på alle måder været en god oplevelse. Jeg ser frem til at blive en del af den særlige kultur i sparekassen og arbejde sammen med Peter og resten af holdet i afdelingen, siger hun.

Privat er Pia Dahl Haughuus et udpræget familiemenneske og bruger meget af sin tid med børn, børnenebørn, familie og venner. Hun holder af naturen, og gåture i nær skov og strand er i høj kurs. Desuden holder Pia Dahl Haughuus formen ved lige ved at svømme et par gange om ugen.

Fakta:

Om Middelfart Sparekasse

”Til fælles bedste.” Det var udgangspunktet, da Middelfart Sparekasse blev stiftet i 1853, og den sætning har vi levet efter lige siden. For Sparekassen handler til fælles bedste om at gøre en positiv forskel for kunder, medarbejdere og de lokalsamfund, vi er en del af.