Skip to main content

Beskyttet: DELICATEZZE pasta fresca

Der er intet uddrag, da dette er et beskyttet indlæg.

Annoncørbetalt Indhold

Dette indhold er beskyttet med adgangskode. For at se det, indtast venligst din adgangskode nedenfor.

5. maj 2026

Så godt som udsolgt: Lillebælt Marked får flere kræmmere end sidste år

Der bliver ekstra meget at gå på opdagelse i, når Lillebælt Marked igen indtager området under Den Nye Lillebæltsbro i dagene omkring Kristi himmelfart.

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Lillebælt Marked

Arrangørerne melder nemlig om så stor interesse for stadepladserne, at markedet nu er så godt som udsolgt. Samtidig bliver årets marked større end sidste år, da en del af parkeringsområdet er taget i brug for at skabe plads til endnu flere kræmmere.

Middelfarts markedsdage i maj

Lillebælt Marked finder i år sted den 14., 15., 16. og 17. maj 2026, og traditionen tro bliver der lagt op til fire dage med kræmmerfund, livemusik, madboder, tivoli og hyggelig markedsstemning for hele familien.

Markedet, der beskrives som et af Danmarks smukkest beliggende kræmmermarkeder, byder på omkring 200 kræmmere og stande. Her kan besøgende gå på jagt efter alt fra loppefund og brugskunst til tøj, legetøj og andre gode sager.

Ud over kræmmerboderne byder pladsen også på øltelte, børnekræmmermarked, veterantræf, forlystelser, musikalsk underholdning og meget mere, som tilsammen er med til at skabe den særlige stemning, Lillebælt Marked er kendt for.

Åbningstiderne er:

Torsdag-lørdag kl. 9-20
Søndag kl. 9-16

Lillebælt Marked arrangeres af KIF Middelfart Fodstøtten.

29. april 2026

Bevægelse er ikke et motiv, men et vilkår: Ny soloudstilling af Martha Skou åbner på Horsens Kunstmuseum

Den 2. maj 2026 åbner Horsens Kunstmuseum dørene til Martha Skous første soloudstilling på et museum: STREAM OF STRINGS.

Af: Horsens Kunstmuseum | Foto: Bricks Gallery & Tan Vargas
Pressemeddelelse

Med udstillingen tager hun afsæt i et grundlæggende spørgsmål: Er det muligt at træde udenfor verden og betragte den, eller er vi altid allerede en del af dens bevægelser?

I en tid, hvor vores sansning i stigende grad formes gennem teknologiske systemer, og hvor relationen til det fysiske og det levende forskydes, undersøger Martha Skou, hvordan bevægelse, energi og materialitet præger vores måde at være i verden på.

STREAM OF STRINGS udfolder sig gennem tekstilinstallationer, keramiske relieffer, skulpturer og lyd. På tværs af materialer arbejder Martha Skou med kræfter og fænomener, vi normalt ikke registrerer direkte – som vibrationer, bølger og strømninger.

Hun lader dem træde frem som fysiske og rumlige erfaringer, hvor energien ikke fremstår som noget abstrakt. Den cirkulerer, forskyder sig og bevæger sig gennem både organiske og uorganiske materialer, på tværs af kroppe, rum og overflader.

Jeg har et fastlagt udgangspunkt, men prøver at følge de bevægelser, der allerede er i materialerne. Nogle gange føles det, som om værkerne opstår et sted mellem det, jeg gør, og det materialet selv vil, fortæller Martha Skou.

En udstilling i konstant bevægelse

Udstillingen indgår i et levende samspil med museumsgæsterne. Som gæst træder man ind i et kredsløb af påvirkninger, hvor bevægelser og forbindelser cirkulerer, og hvor grænsen mellem krop, rum og materiale løbende udtværes.

STREAM OF STRINGS inviterer museets gæster til at opleve sig selv som en del af udstillingen. Med sin eksperimenterende tilgang til materialer undersøger Martha Skou, hvordan energi og bevægelse kan omsættes til kunstneriske udtryk”, fortæller Julie Horne Møller, museumsinspektør på Horsens Kunstmuseum.

STREAM OF STRINGS åbner den 2. maj 2026 på Horsens Kunstmuseum og kan opleves frem til den 13. september 2026.

Udstillingen er gavmildt støttet af Ny Carlsbergfondet, Statens Kunstfond, Statens værksteder for kunst, Familien Hede Nielsens Fond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Knud Højgaards Fond, Beckett Fonden og Toyota Fonden.

Læs mere om udstillingen her.

Forladt cellegang åbnes for første gang i to årtier

Den 5. maj åbner Fængselsmuseet for en ny særrundvisning, hvor museets gæster for første gang får adgang til en hidtil lukket del af det tidligere statsfængsel.

Af: Fængselsmuseet | Foto: Fængselsmuseet
PRESSEMEDDELELSE

Afdeling 4. øst har været rømmet og stået tomt siden 2006, hvor de sidste fanger blev overført til Enner Mark Fængsel. Nu vækkes cellegangen til live igen som en del af museets formidling, hvor gæster kan booke sig på særrundvisningen ’Forladt’ og komme helt tæt på en uset del af fængslets historie og hverdag.

Tæt på flugthistorierne

På særrundvisningen kan gæsterne blandt andet høre dramatiske fortællinger om flugtforsøg fra fængslet. I en af cellerne kan man bl.a. se det tilmurede hul, der blev brugt til en spektakulær flugt i 1984, hvor en fange, flygtede gennem et hul i sin cellevæg, videre ind til nabocellen og derfra op på taget – og ud i friheden.

En frossen fortælling fra 2006

Cellegangen fremstår i dag i store træk, som da den blev efterladt i 2006. Væggene er malet grønne og udsmykket med motiver inspireret af nordisk mytologi, skabt af to fanger som en del af et aktiveringsprojekt. Små spor fra fortiden, som efterladte sedler, postkort, opvaskebørster og et gammelt spejl, giver et unikt indblik i livet bag murene og bidrager til fortællingen om stedet – også fra den sidste tid, hvor fængslet var under afvikling.

Særrundvisningen ’Forladt’ åbner den 5. maj 2026 kl. 11.00 og bliver en fast del af museets program resten af året. Det giver museets gæster en sjælden mulighed for at opleve en ellers utilgængelig del af Danmarks fængselshistorie.

Lillebælt Marked nærmer sig: Fire dage med kræmmerliv, musik og markedsstemning

Der er igen lagt op til festlige dage under Den Nye Lillebæltsbro, når Lillebælt Marked vender tilbage i Kristi himmelfartsdagene fra torsdag den 14. maj til søndag den 17. maj 2026.

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Lillebælt Marked

Snart er der igen Lillebælt Marked, og traditionen tro bliver der noget for både børn og voksne. Hver dag åbner markedet klokken 9.00, og pladsen fyldes med kræmmere, tivoli, musik, underholdning og masser af hyggelig markedsstemning.

En tradition for hele familien

Lillebælt Marked har gennem årene været en fast tradition for mange familier, og også i år kan gæsterne gå på opdagelse blandt de mange stande.

Her bliver der mulighed for at finde alt fra loppefund og antikviteter til nye varer og gode tilbud. Samtidig sørger tivoliet for sjov og aktiviteter for familiens yngste.

Musik og oplevelser fra første dag

Åbningsdagen torsdag den 14. maj byder blandt andet på veterantraktorer, 6. juli Garden, helikopterflyvning og folkedans med Roerslev og Omegn.

Musikken får også god plads på programmet, hvor Tina Harbeck, Black Bird Duo, John Leø og Teddys Venner står for underholdningen.

Kræmmerliv og livemusik ved Markedskroen

Fredag den 15. maj fortsætter markedet med kræmmerboder og veterantraktorer, mens Skyline Band spiller ved Markedskroen fra middagstid.

Børnekræmmermarked og lørdagsstemning

Lørdag den 16. maj bliver der igen masser at opleve.

Her er der blandt andet børnekræmmermarked, helikopterflyvning og musik fra Nordfyns Blæserorkester, Johnsons Country Band, John Leø og Mystery of Midnight.

Veteranbiler runder markedet af

Søndag den 17. maj rundes Lillebælt Marked af med endnu en dag i kræmmerlivets tegn.

Her kan publikum blandt andet opleve veteranbiler ved Markedskroen.

Se det fulde program:

21. april 2026

SpeedwayLigaen ansætter Lars Holm som ny direktør: Erfaren erhvervsprofil vender hjem til sporten

SpeedwayLigaen tager endnu et markant skridt i udviklingen af dansk elitespeedway.

Af: SpeedwayLigaen | Foto: SpeedwayLigaen
Pressemeddelelse

Lars Holm er ansat som ny direktør for SpeedwayLigaen ApS, og med ham får ligaen en markant profil med dybe rødder i sporten, stærk forretningsmæssig erfaring og en klar ambition om at løfte SpeedwayLigaen til nye højder.

Det er lidt af en sværvægter, der sætter sig i direktørstolen for SpeedwayLigaen – Lars Holm bringer en sjælden kombination af stærk forretningssans og en livslang passion for speedway med sig. Han har blandt meget andet tidligere opbygget og solgt sin egen virksomhed, han har drevet succesfulde boutique-hoteller i Florida og så var han manden, der i 2006/2007 trådte til som mægler i en krisetid, hvor ligaen var tæt på at lukke med blot to overlevende hold. Hans sportslige CV tæller desuden en årrække som rådgiver for den tredobbelte verdensmester Nicki Pedersen i guld-årene 2003 og 2007-2008. Kombineret med erfaring som tv-kommentator på Grand Prix-serien kender han sporten fra alle vinkler – fra ryttergården til de bonede gulve.

Bestyrelsesformand Louise Laustsen ser ansættelsen som en vigtig milepæl i arbejdet med at styrke ligaen og lægger ikke skjul på forventningerne:

Lars Holm kommer med en helt særlig kombination af kommerciel handlekraft, erfaring, pondus og en dyb forståelse for sportens særlige DNA. Han kender miljøet, han forstår menneskerne i og omkring sporten, og han ved, at udvikling kræver både respekt for traditionerne og mod til at tænke større. Vi er meget glade for, at Lars Holm har sagt ja til opgaven, og vi er overbeviste om, at han bliver en stærk drivkraft i den videre udvikling af SpeedwayLigaen.

For Lars Holm er der også en særlig dimension i at vende tilbage til sporten:

Speedway har fyldt meget i mit liv, og derfor føles det også som at komme hjem igen. Jeg har stor respekt for klubberne, kørerne, de frivillige, sponsorerne og de mange mennesker i og omkring sporten, som hver eneste dag er med til at holde dansk speedway på et højt niveau. Det er en unik sport med en stærk kultur og et særligt engagement, som man mærker med det samme.

Klar til ligaens næste fase

Han lægger ikke skjul på, at netop ambitionerne er høje, og han ser store muligheder i ligaens næste fase:

SpeedwayLigaen står på et langt stærkere fundament i dag, end da jeg selv var med til at samle ligaen i en vanskelig periode. Det er et resultat af solidt og fornuftigt arbejde fra klubberne gennem mange år. Nu handler det om at bygge videre på det store potentiale. Vi skal turde løfte blikket og udvikle ligaen både sportsligt og kommercielt, styrke det økonomiske fundament og gøre det endnu mere attraktivt at være sponsor og samarbejdspartner. Vi skal styrke synligheden, skabe mere opmærksomhed omkring sporten og samtidig fastholde og udvikle det høje sportslige niveau, som allerede kendetegner SpeedwayLigaen i dag. Når man ser på de hold, der er tilmeldt i år, er der ingen tvivl om, at publikum kan se frem til speedway fra øverste hylde.

For Lars Holm handler næste skridt om at bygge videre på sportens stærke fundament og løfte ligaen ind i en ny fase:

Dansk speedway har sat et markant aftryk på verdenskortet fra Ole Olsen og frem til i dag. Det er en arv, vi skal værne om, men det er også et stærkt fundament for at tænke ambitiøst om fremtiden. Jeg kender sporten indefra – fra kørernes perspektiv til sponsorernes behov – og jeg er klar til at give den fuld gas for at sikre, at SpeedwayLigaen står endnu stærkere sportsligt, kommercielt og i offentligheden i de kommende år.

Samtidig lægger han vægt på, at ambitionerne også skal omsættes til konkret udvikling og langsigtet værdi for ligaen:

Jeg har stor respekt for opgaven foran os og for alt det arbejde, der allerede er lagt i ligaen gennem årene. SpeedwayLigaen står et godt sted i dag, men jeg ser også et stort uforløst potentiale. Vi skal bygge videre på det stærke fundament, styrke den kommercielle platform og skabe endnu mere værdi, synlighed og relevans for sponsorer og samarbejdspartnere. Der ligger et klart potentiale i at gøre SpeedwayLigaen endnu mere attraktiv som platform for erhvervslivet, og det skal vi forløse. Samtidig skal vi udvikle ligaen med respekt for sportens stolte traditioner. Jeg er klar til at give den fuld gas for at sikre, at SpeedwayLigaen fortsat er det naturlige samlingspunkt for dansk motorsport i verdensklasse.

Ansættelsen ligger i naturlig forlængelse af den retning, SpeedwayLigaen allerede har sat med etableringen af SpeedwayLigaen ApS. Ligaen har de seneste måneder taget væsentlige skridt mod en stærkere og mere professionel struktur, og direktørrollen er oprettet med et klart fokus på at løfte ligaen kommercielt og organisatorisk samt øge synligheden omkring sporten.

SpeedwayLigaen ApS ejes af Slangerup Speedway, Team Fjelsted, Holsted Tigers, Esbjerg Vikings, Grindsted Speedway, Region Varde Elitesport, SES – Sønderjylland Elite Speedway og Nordjysk Elite Speedway.

Få mere ro i hverdagen – kom til informationsmøde med LeveVis

LeveVis inviterer til informationsmøde om et nyt samtalegruppeforløb for voksne, der ønsker mere trivsel, overskud og ro i hverdagen.

Af: Isabella Fuglsang | Foto: LeveVis

Informationsmødet finder sted tirsdag den 28. april kl. 17.00–18.00 hos Frivilligcenter Odder i VitaPark. Her kan du høre mere om forløbet LeveVis, som er gratis og anonymt, og henvender sig til dig, der oplever stress, uro, ensomhed eller føler dig overvældet.

Forløbet starter tirsdag den 5. maj og strækker sig over 11 tirsdage. Her arbejder deltagerne med at forstå sammenhængen mellem tanker, følelser og nervesystem – og får konkrete redskaber til en mere stabil og overskuelig hverdag.

Samtalegrupperne består af små hold med op til 9 deltagere og foregår i trygge rammer med erfarne frivillige gruppeledere.

Praktisk:

Sted: Frivilligcenter Odder, VitaPark
Dato og tid: Den 28. april kl. 17.00–18.00
Informationsmøde omkring opstart at nyt hold d. 5. maj
Pris: Gratis deltagelse

Der er et begrænset antal pladser.

Tilmelding og info:

Kontakt projektleder Anita Trust på anita@frivilligcenter-odder.dk eller ring på tlf. 30 26 18 70 for at tilmelde dig, eller hvis du har spørgsmål.

Du kan også læse mere om informationsmødet og LeveVis her.

20. april 2026

Aldrig en kedelig dag: Børneloppen Horsens fylder 2 år

Lørdag den 25. april fejrer Børneloppen Horsens 2-års fødselsdag med fest, forkælelse og fællesskab i butikken. På bare to år er butikken blevet et populært samlingspunkt for lokale børnefamilier – og alene det seneste år har næsten 160.000 varer fået nye ejere.

Af: Børneloppen Franchise ApS | Foto: Børneloppen Franchise ApS
PRESSEMEDDELELSE

Der er fuld gang i både handel, snak og grin hos Børneloppen Horsens. Ifølge indehaver Michelle Palner er det netop hverdagen og mødet mellem mennesker, der gør butikken helt særlig.

For at være helt ærlig – der er aldrig en kedelig dag i butikken. Her mødes familier, bedsteforældre og børn, og der opstår hele tiden små øjeblikke, man tager med sig hjem, siger hun.

Små hverdagsoplevelser, der får smilet frem

Gennem de to år har der været masser af sjove episoder – ofte helt uplanlagte.

Vi havde engang en far, der satte sig i legerummet for lige at hvile benene, mens resten af familien shoppede. Da de var færdige, gik de – og glemte ham simpelthen. Han sad stadig og sov, da familien kom tilbage efter ham. Vi kunne næsten ikke lade være med at grine, fortæller Michelle Palner.

En anden gang blev personalet selv overrasket:

Et par havde aftalt at shoppe hver for sig og mødes ved kassen. Manden dukkede op med en ammepude, selvom de ikke havde små børn længere. Han forklarede begejstret, at den var perfekt som støtte, når han gamede. Vi fik endda en illustration. Den slags øjeblikke er guld værd, siger hun med et smil.

Et sted, hvor ting – og fællesskab – får nyt liv

Børneloppen Horsens er i dag meget mere end en butik.

Det bedste er at se, hvordan ting får nyt liv, og hvordan både kunder og standlejere vender tilbage igen og igen. Det skaber et stærkt fællesskab, som vi er meget stolte af, siger Michelle Palner.

Fødselsdagsfest lørdag den 25. april

I anledning af 2-års fødselsdag inviterer Børneloppen Horsens til en festlig dag i butikken, hvor både store og små kan se frem til ekstra forkælelse, sjove indslag og hyggelig stemning.

Fødselsdag i Børneloppen Horsens

Lørdag den 25. april

  • Kl. 09.00: Butikken åbner – Maskotten Loppe byder velkommen
  • Kl. 10.00: Der serveres kage, frugt, kaffe og juice
  • Kl. 14.00: Loppe deler slikposer ud til børnene

Hele dagen

  • Gratis popcorn til alle
  • Balloner til børnene
  • Shop for 800 kr. og få et gavekort til 14 dages standleje*
  • Længste bon vinder et gavekort på 250 kr.*

Al standleje er med senest opstart 1. august

17. april 2026

Billigt brændstof på vej til Horsens

Der er udsigt til lange bilkøer, når det danske brændstofselskab Go’on fejrer åbningen af tanken på Krudthusvej i Horsens. Det foregår lørdag d. 18. april mellem kl. 11.00 – 14.00.

Af: Go’on Gruppen A/S | Foto: Go’on
PRESSEMEDDELELSE

Til åbningseventet får bilisterne mulighed for at tanke brændstof med 1,20 kr. i rabat pr. liter.

For at fejre åbningen er der 1,20 kr. i rabat pr liter brændstof, og samtidig kan de tankende bilister spise gratis pølser fra pølsevognen, som kommer på besøg. Derudover har vi også gratis merchandise, vand og malebøger med til åbningen, og så trækker vi lod om 2 partoutbilletter til Jelling Musikfestival, fortæller Katrine Møller-Juul Sørensen, Salgs- og marketingskoordinator hos Go’on.

Lokal fejring

Naboen REMA 1000 har også varslet om gode slagtilbud lørdag for at fejre åbningen.

Til åbningseventet deltager også Horsens-firmaet Aksel, der er en digital salgsplatform, som gør det nemt at sælge bil privat. De har gode introtilbud med til nye kunder, og bilisterne får mulighed for at få vurderet deres bil ganske gratis, og så har de et tilbud med på 1.000 kr. i rabat på Aksels reparationsforsikring.

Stort lokalt dansk selskab

Go’on er et forholdsvist ungt firma i branchen, og siden starten i år 2009 er det gået stærkt for det 100% danske brændstofselskab, der i dag har 204 stationer i Danmark. Dermed er Go’on det selskab med tredje flest tankstationer i Danmark.

75% af stationerne ligger i byer med under 2.500 indbyggere, og det har været en bevidst strategi fra Go’ons side.

Vi er primært rykket ind i de områder af Danmark, hvor de multinationale selskaber er flygtet fra. Der har vi fundet et marked, og det har vist sig, at borgerne i de mindre byer er langt mere loyale over for deres lokale tank, end vi oplever i de større byer. Vi ser det som en vigtig mission at udvikle de mindre samfund, og det gøres blandt andet ved at fastholde eller skabe erhverv i lokalsamfundet, forklarer Katrine Møller-Juul Sørensen.

10. april 2026

Få mere ro og overskud i hverdagen: LeveVis starter nyt hold og inviterer til informationsmøde

LeveVis åbner nu for tilmeldingen til et nyt samtalegruppeforløb for voksne, der ønsker mere trivsel, overskud og ro i hverdagen.

Af: Isabella Ravn Fuglsang | Foto: LeveVis

Føles det nogle gange som om, du balancerer på en tynd line i hverdagen, og har du brug for hjælp til igen at finde fodfæste? Så kan du med fordel deltage til LeveVis’ informationsmøde tirsdag den 28. april kl. 17.00–18.00 hos Frivilligcenter Odder i VitaPark, hvor de fortæller nærmere om deres forløb.

Forløbet er gratis, anonymt og henvender sig til voksne, der oplever mistrivsel i hverdagen – eksempelvis stress, indre uro, ensomhed eller følelsen af at være overvældet.

Informationsmødet er første skridt mod opstarten af Hold III, som begynder tirsdag den 5. maj.

Et forløb med fokus på nervesystem og trivsel

LeveVis er et samtalegruppeforløb, hvor deltagerne arbejder med at forstå sammenhængen mellem nervesystemet, følelser og trivsel. Gennem enkle redskaber, der er lette at bruge i hverdagen, lærer man at håndtere hverdagens udfordringer på en mere stabil måde.

Forløbet bygger på nyere viden fra blandt andet neuropsykologi og psykofysiologi og giver deltagerne konkrete værktøjer, der kan bruges direkte i hverdagen.

Deltagerne får blandt andet indsigt i:
  • Hvorfor man reagerer, som man gør
  • Hvordan man kan skabe mere overskud
  • Hvordan man passer bedre på sig selv
Trygge rammer i små grupper

Samtalegrupperne består af maks. 9 deltagere og faciliteres af frivillige gruppeledere med egne erfaringer. Det skaber en tryg og uformel ramme, hvor man kan spejle sig i andre og deltage i sit eget tempo.

LeveVis er ikke terapi, men et selvhjælpstilbud med fokus på læring, refleksion og konkrete redskaber.

Praktisk information

Informationsmøde: Tirsdag den 28. april kl. 17.00–18.00
Sted: Frivilligcenter Odder i VitaPark på Vitavej 69.
Opstart Hold III: Tirsdag den 5. maj
Forløb: 11 tirsdage kl. 16.30–19.00 (med pause i sommerferien)
Pris: Gratis og anonymt

Hvem kan deltage?

LeveVis er for voksne, der:

  • Føler sig pressede, trætte eller overvældede
  • Ønsker bedre forståelse af egne reaktioner
  • Gerne vil have konkrete redskaber til mere energi og overskud
  • Længes efter mere trivsel i hverdagen

Der er et begrænset antal pladser på holdet.

Tilmelding og kontakt

Tilmelding og spørgsmål skal rettes til projektleder Anita Trust via mail til anita@frivilligcenter-odder.dk eller tlf. 30 26 18 70.