Vi søger en underviser til Kort- og Landmålingsteknikeruddannelsen

Er du landinspektør med passion for undervisning? VIA University College søger en dedikeret underviser til at forme fremtidens kort- og landmålingsteknikere i Horsens.

Vi søger en underviser til Kort- og Landmålingsteknikeruddannelsen

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du være med til at uddanne fremtidens kort- og landmålingsteknikere? Og har du lyst til at arbejde med udviklingen af uddannelsen og ikke mindst nysgerrige studerende? Så læs videre her.

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen søger en engageret og faglig stærk landinspektør el. lign. til at blive en del af VIA University Colleges dedikerede underviserteam, hvor faglighed, samarbejde og de studerende er i højsædet. VIA University College tilbyder en spændende og afvekslende stilling, hvor du i høj grad kan være med til at udvikle uddannelsen.

Uddannelsen står over for en spændende reform, og du vil i samarbejde med underviserteamet få en central rolle i udviklingsarbejdet af såvel undervisningen som uddannelsen.

Dine væsentligste arbejdsopgaver er:

  • Planlægning og gennemførelse af undervisning i
    • data og jura omkring sagsprocesserne på matrikelområdet
    • fysisk planlægning med fokus på lovgivning, myndighedsarbejde og praksis
    • teorien om den basale landmåling
  • Vejledning og fokus på de studerendes læring og udvikling
  • Samarbejde med underviserteamet omkring planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen
  • Deltagelse i udvikling og implementering i forbindelse med reformarbejdet
  • Deltagelse i adjunktforløb, herunder forsknings- og udviklingsaktiviteter, med henblik på lektorkvalificering

VIA University Colleges forventninger til dig og dine kompetencer:

VIA University College søger en kandidat, der:

  • Er uddannet landinspektør eller har tilsvarende relevant baggrund
  • Har praktisk erfaring fra branchen og solid indsigt i matrikellovgivning og fysisk planlægning
  • Evt. erfaring eller interesse i sø- og havopmåling/hydrografi (se nedenunder)
  • Brænder for at formidle viden og skabe gode rammer for de studerendes læring
  • Har lyst til at være med til at nytænke og udvikle uddannelsen
  • Er nysgerrig og har gode samarbejds- og kommunikationsevner

I forbindelse med udvikling af uddannelsen i henhold til reformen, har VIA University College i samarbejde med aktører i branchen vurderet, at det vil være relevant at inddrage emnet sø- og havopmåling/hydrografi i uddannelsen. Som et led i denne ansættelse leder VIA University College derfor efter en kandidat, der måske har eller ønsker at tilegne sig kompetencer inden for dette område. VIA University College tilbyder uddannelse i det omfang, det er nødvendigt.

Der kan også være tale om kompetenceudvikling inden for andre relevante emner.

Kort om VIA University College:

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen på VIA optager maks. 35 studerende om året, og VIA University College har pt 4 medarbejdere på uddannelsen. Du bliver tilknyttet VIA University Colleges afdeling på Campus Horsens, hvor VIA University College er en del af VIA Byggeri, der også uddanner bygningskonstruktører og byggeteknikere.

VIA University College tilbyder:

  • En meningsfuld hverdag med stor indflydelse på fremtidens uddannelse
  • Et dynamisk og fagligt miljø med høj grad af frihed og ansvar
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling, herunder mulighed for faglig fordybelse og sparring
  • Gode kolleger og en stor grad af tillid til hinanden

Ansættelsesvilkår
Afhængigt af din uddannelsesbaggrund sker ansættelsen i henhold til enten gældende overenskomst for akademikere i staten eller fællesoverenskomsten for LC/CO10 og organisationsaftalen for undervisere på erhvervsakademier og professionshøjskoler.

Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og maritime uddannelsesinstitutioner, samt Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse.

Link til stillingsstrukturen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/414

Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/413

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen.

Dit hovedarbejdssted er Campus Horsens, men du må forvente, at der kan være aktiviteter i hele Region Midtjylland.

VIA University College håber, at du kan starte den 1. januar 2027.

Er du interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte underviser Birgit Blaabjerg Bisgaard +45 21 20 10 63 eller uddannelsesleder Leila Kæmsgaard Pagh Schmidt +45 87 55 41 78. Du kan læse mere om kort- og landmålingsteknikeruddannelsen på https://www.via.dk/uddannelser/kort-og-landmaalingstekniker

Ansøgning med relevante bilag skal være VIA University College i hænde senest mandag d. 26. oktober 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 45.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.1.2027
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn VIA University College
Location Icon
Adresse Banegårdsgade 2, 8700, Horsens
Calendar Icon
Kontaktperson Birgit Blaabjerg Bisgaard
phone Icon
Telefon +45 21 20 10 63
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Banegårdsgade 2, 8700, Horsens

Se større kort