Vil du være med til at forme fremtidens borgernære sundhedsopgaver i Sundhedsråd Horsens, og har du en stærk sundhedsfaglig indsigt, tværsektoriel erfaring og blik for, hvordan opgaver, kvalitet og samarbejde skal hænge sammen i praksis?
Afdeling for Borgernær Sundhed på Regionshospitalet Horsens er under opbygning som led i sundhedsreformen. Afdelingen skal udvikle og understøtte de nye borgernære sundhedsopgaver, som hospitalerne fremover får et større ansvar for, og som skal løses i tæt samarbejde med kommuner og almen praksis i Sundhedsråd Horsens samt hospitalets øvrige kliniske afdelinger.
Derfor søger Region Midtjylland en udviklingssygeplejerske, der kan bidrage med høj faglighed, stærk organisatorisk forståelse og erfaring i at udvikle på tværs.
Om stillingen
Som udviklingssygeplejerske får du en central rolle i at planlægge, kvalificere og understøtte de sundhedsfaglige opgaver, der overgår til hospitalet som led i sundhedsreformen. Det gælder særligt udviklingen af de kommende sundheds- og omsorgspladser (SOP) og akutsygeplejen, hvor der er behov for en person med indsigt i praksis, organisering og fagligt indhold.
Stillingen er organisatorisk forankret tæt på afdelingsledelsen i Afdeling for Borgernær Sundhed og indgår i mange processer, hvor sundhedsfaglig viden, tværsektoriel forståelse og evnen til at omsætte komplekse problemstillinger til konkrete løsninger er afgørende.
Du skal kunne se sammenhænge mellem opgaver, indsatser og aktører og bidrage til, at de borgernære sundhedsopgaver tænkes ind som en integreret del af et sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af hospital, kommuner og almen praksis.
På sigt forventes du også at få en stor rolle i den løbende faglige udvikling og kvalitetssikring af de borgernære sundhedsopgaver efter overdragelsen af driftsansvaret. Dette inkluderer et tæt samarbejde med decentrale enheder, faglige udviklingsfunktioner og kvalitetsmedarbejdere for at sikre fælles retning, sammenhæng og læring.
Dine opgaver
Du skal understøtte:
- Faglig sparring i udviklingen af nye tilbud. Du bidrager med faglig vurdering og praksisnær indsigt, når nye funktioner og arbejdsgange skal etableres.
- Analyse og kvalificering af faglige behov. Du er med til at vurdere, hvilke kompetencer, arbejdsgange og kvalitetskrav der er nødvendige for at løfte opgaverne sikkert og effektivt.
- Udvikling af sammenhængende patient-/borgerforløb. Du er med til at arbejde for, at borgere/patienter oplever et koordineret og trygt forløb på tværs af hospital, kommune og almen praksis.
- Bidrag til implementering af nye løsninger. Du er med til at omsætte strategiske beslutninger til praksis og understøtter kollegaer i implementeringsprocessen.
- Udarbejdelse af fagligt materiale. Du formidler faglig viden i form af beskrivelser, oplæg, retningsgivende dokumenter og beslutningsgrundlag.
- Tværsektorielt samarbejde. Du indgår i faste samarbejdsfora med kommuner, kliniske afdelinger og andre aktører for at sikre fælles retning.
- Løbende kvalitetssikring og faglig opfølgning. Du følger op på erfaringer, data og praksis og bidrager til at justere og styrke opgaveløsningen over tid.
Din profil
Region Midtjylland søger en klinisk stærk og samarbejdsorienteret person, der trives i et felt, hvor faglighed, udvikling og koordinering går hånd i hånd.
- Har en sygeplejefaglig baggrund og gerne supplerende uddannelse i form af master eller kandidat, eller er villig til at påbegynde dette.
- Forstår og har indsigt i arbejdsgange både i kommunal og regional praksis og kan navigere i forskellige logikker og prioriteringer.
- Kan arbejde analytisk og struktureret.
- Du er stærk i relationer og samarbejde. Du kan skabe tillid og fælles retning på tværs af fagligheder og organisationer.
- Kan arbejde selvstændigt i en afdeling under opbygning og trives med, at alt ikke er givet fra start.
Du bliver en del af
En afdeling i udvikling, hvor Region Midtjylland arbejder målrettet på at skabe stærkere sammenhæng mellem hospitalet og det nære sundhedsvæsen. Region Midtjylland har et klart fokus på at udvikle løsninger, der giver mening i praksis både for borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere.
Du bliver en del af et miljø, hvor faglighed, samarbejde og nysgerrighed er drivkræfterne. Region Midtjylland arbejder tæt sammen med kommunerne og almen praksis i Sundhedsråd Horsens samt hospitalets kliniske afdelinger for at sikre, at de borgernære sundhedsopgaver bliver tænkt ind som en naturlig del af det samlede patientforløb.
Som medarbejder hos Region Midtjylland får du mulighed for at præge en afdeling, der stadig formes. Du vil være med til at udvikle nye arbejdsgange, skabe fælles retning og bidrage til, at Region Midtjylland lykkes med at etablere et stærkt og bæredygtigt borgernært sundhedstilbud.
Ansættelsesvilkår og løn
Stillingen er en fuldtidsstilling med start per 1. september 2026 eller snarest muligt.
Du vil have fremmøde og mødeaktiviteter på tværs af hospitalets matrikler og kommuner i området, men med primær base på Regionshospitalet Horsens.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af tillfredsstillende autorisation og børneattest.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Chefsygeplejerske Barbara Baden, Telefon: 31264950
Ansøgningsfrist
Onsdag den 17. august 2026. Ansøgningen skal sendes elektronisk via nedenstående link.
Ansættelsessamtaler mandag den 19. august 2026.