Stanseoperatør

Stanseoperatør søges i Horsens til en dynamisk virksomhed i vækst. Er du klar til at blive en del af August Faller A/S' dedikerede team?

Stanseoperatør

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Til August Faller A/S i Horsens søges stanseoperatører til snarlig tiltrædelse

August Faller A/S er leverandør af sekundær emballage til pharma- og healthcare-virksomheder. August Faller A/S er specialiseret inden for udvikling, fremstilling og salg af æsker til den farmaceutiske industri i Norden.

Der er sat meget ambitiøse vækstmål for August Faller A/S for de kommende år.

Om virksomheden

August Faller A/S er en førende europæisk producent af produkter og løsninger inden for sekundær emballage til pharma- og healthcare-segmentet. August Faller A/S' produkter omfatter innovative løsninger inden for æsker, etiketter, indlægssedler samt services.

August Faller A/S råder over otte fabrikker, placeret i Tyskland, Polen, Ungarn samt Danmark.

Jobprofil

Med reference til teamlederen for området vil du indgå i et hold af dedikerede medarbejdere. Du vil få en grundig oplæring i dine opgaver. I samarbejde med dine kolleger skal du sikre et fleksibelt og effektivt produktionsforløb af produkter af høj kvalitet.

Da August Faller A/S stadig er i opbygningsfasen af hele sitet, er det et krav, at du er fleksibelt indstillet med hensyn til opgaver.

Du bliver en del af en uformel organisation, hvor smil og humor er en del af dagligdagen.

Dine faglige kvalifikationer
  • Minimum to års erfaring med betjening af stansemaskiner.
  • Har erfaring med stans af karton eller bølgepap.
  • Er teknisk interesseret.
  • Kendskab til GMP er en fordel, men ikke et krav.
Dine personlige kvalifikationer
  • Robust og mødestabil.
  • Pligtopfyldende, kvalitetsbevidst og forstår vigtigheden af udførelse af kvalitetskontrol.
  • Kan arbejde i teams.
  • Omhyggelig og har sans for detaljer.
  • Har erfaring med at arbejde med IT-systemer.
  • Kan arbejde på skiftehold, henholdsvis dag-, aften- og nathold (aften- og nathold er en firedagesuge).
  • Er fleksibel med hensyn til arbejdsopgaver.
  • Ser forandringer som en positiv udfordring og deltager gerne i optimeringsprocesser.
  • Har et højt energiniveau, er holdspiller og evner at indgå i faglige projekter i forhold til optimering, opgaveløsning og kvalitetsforbedringer.

Som person har du desuden en positiv tilgang til dine arbejdsopgaver og dine kolleger. Du trives med at yde en god indsats og evner at tilrettelægge din dag på trods af skiftende opgaver.

Du skal kunne læse og skrive dansk.

Dine muligheder

Ansættelse sker i en dynamisk virksomhed i vækst under Emballageindustriens overenskomst med pension og helbredssikring. Et spændende arbejde under ansvar i teams tilbydes med mulighed for medvirken til innovative initiativer i fremtiden.

Din ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende. Send derfor din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest den 11. oktober 2026. Vær opmærksom på, at August Faller A/S kan lukke processen før ansøgningsfristen.

Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jens Aspestrand på jens.aspestrand@faller-packaging.com


Om August Faller A/S

August Faller A/S blev stiftet i 1917 og opkøbt af den tyske Faller-koncern i 2012. August Faller A/S er en førende europæisk producent af produkter og løsninger inden for sekundær emballage til pharma- og healthcare-segmentet. I dag er der over 1.500 medarbejdere i koncernen, hvoraf det nordiske selskab beskæftiger godt 85 medarbejdere i Hvidovre.

Se mere på: August Faller A/S.


Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 11.10.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn August Faller A/S
Location Icon
Adresse Erhvervsbyvej 14, 8700, Horsens
Calendar Icon
Kontaktperson Jens Aspestrand
Email Icon
Email jens.aspestrand@faller-packaging.com
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Erhvervsbyvej 14, 8700, Horsens

Se større kort