STUDIO 9 søger en kommercielt skarp Sales Manager, der kan drive salget til nye kunder inden for Nine United A/S' retailløsninger.
Det er en senior og hands-on rolle med et tydeligt ansvar. Du vil stå i spidsen for at udvide STUDIO 9’s kundebase og omsætte nye forretningsmuligheder til indgåede aftaler.
OM STILLINGEN
Du vil arbejde med kendte brands i mode-, møbel- og livsstilsbranchen og præsentere STUDIO 9’s retailløsninger på tværs af en bred produktportefølje – fra packaging og bøjler til mannequiner, butiksinventar, vinduesdekoration og komplette in-store-koncepter.
Din arbejdsdag foregår i høj grad ude hos potentielle kunder, hvor du skaber relationer, afdækker behov og driver dialogen fremad. Derudover vil du have base på Nine United A/S' hovedkontor i den historiske gamle toldbod ved havnen i Horsens.
Som leder samler du teamet om en fælles salgsstrategi, sætter klare prioriteringer og støtter dine kolleger i at lykkes.
DINE PRIMÆRE ANSVARSOMRÅDER
- Drive nysalget i Retail Environments-afdelingen og tage ansvar for mål, aktiviteter og pipeline
- Lede og støtte teamet samt sikre en fælles retning for salgsindsatsen
- Identificere og opsøge potentielle kunder gennem målrettet salgsarbejde og netværk
- Lede hele salgsprocessen fra den indledende dialog til tilbud, forhandling og indgået aftale
- Skabe opbakning hos relevante beslutningstagere på tværs af kundens organisation og sikre fremdrift i processen
- Overdrage nye kunder og projekter til account-teamet, når aftalen er på plads
OM DIN PROFIL
Du motiveres af den opsøgende del af salget. Du formår at åbne døre, opbygge tillid og udvikle nye kunderelationer til langsigtede partnerskaber. Du får energi af kundemødet og foretrækker at være ude i markedet frem for at tilbringe hele arbejdsdagen på kontoret.
Samtidig arbejder du målrettet og struktureret. Du har sans for at skabe overblik, prioritere din indsats, bringe dine kollegers kompetencer i spil og følge mulighederne til dørs.
Du medbringer:
- Dokumenterede resultater inden for B2B-nysalg og forretningsudvikling
- Erfaring med at lede, motivere og udvikle et salgsteam
- Evnen til at skabe omsætningsvækst gennem en målrettet salgsindsats
- Sikkerhed i komplekse salgsdialoger og forhandlinger på beslutningstagerniveau
- Skarp kommerciel dømmekraft og blik for de muligheder, der har størst potentiale
- God forståelse for retail og et bredt branchekendskab
HVORFOR VÆLGE STUDIO 9
Hos STUDIO 9 mødes kreativitet, kommerciel forståelse og global sourcing. Du kommer til at arbejde med løsninger, der bliver en synlig del af kundernes brandoplevelse, og får et stærkt fagligt setup i ryggen gennem hele processen – fra den første idé til det færdige retailmiljø.
Du bliver en del af:
- En virksomhed med en bred portefølje og mulighed for at skabe sammenhængende løsninger på tværs af produkter og retailmiljøer
- Et tæt samarbejde med specialister inden for design, produktudvikling, compliance, sourcing og produktion
- Et internationalt setup med et globalt netværk
- En ambitiøs kultur præget af samarbejde, tillid og stærke relationer
Nine United A/S GLÆDER SIG TIL AT HØRE FRA DIG
Send gerne din ansøgning og dit CV snarest muligt. Nine United A/S vurderer ansøgninger og afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sales Director Rasmus Ravnholt på +45 4282 0897 eller rasmus.ravnholt@nineunited.com.
OM STUDIO 9
Hos STUDIO 9 arbejder Nine United A/S med branding in every detail. Nine United A/S designer og udvikler fysiske brandoplevelser for internationale fashion-, smykke- og lifestylebrands – fra garment accessories som fx labels og hangtags, til packaging og shop fixtures, vinduesdekorationer og komplette retailmiljøer.
Nine United A/S' arbejde spænder over hele processen fra den første idé og designudvikling til compliance, sourcing, produktion og levering.
STUDIO 9 er en del af Nine United-familien med hovedkontor i Horsens og indkøbskontorer på tværs af Europa og Asien. Nine United A/S har et tæt fællesskab og en kultur præget af samarbejde, tillid og stærke relationer.