Ny kollega søges til klargøring af lamper, LED-skærme og eventudstyr i vores serviceafdeling

Er du fingernem og interesseret i teknik? VIGSØ i Horsens søger en ny kollega til klargøring af udstyr, der ender på landets store koncertscener.

Ny kollega søges til klargøring af lamper, LED-skærme og eventudstyr i vores serviceafdeling

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Hos VIGSØ A/S arbejder VIGSØ med udlejning af lamper, LED-skærme og andet teknisk udstyr til koncerter og events i hele landet. Når udstyret kommer retur fra en kunde, sørger serviceafdelingen for, at det bliver gjort klar til næste udlejning. Det betyder, at det udstyr, du står med i hænderne i Horsens den ene dag, kort tid efter kan være på en af landets store koncertscener, til et stort event eller i en TV-produktion. Det finder VIGSØ selv ret fedt.

Din hverdag handler altså om at sikre, at VIGSØs udstyr er klar til næste event.

Du kommer blandt andet til at:

  • rengøre og klargøre forskellige lamper, LED-skærme og andet teknisk udstyr
  • teste udstyr efter faste procedurer og registrere fejl og afvigelser – udstyr, der ikke kan godkendes, sender du videre til VIGSØs værksted
  • opdatere produkter, når det er nødvendigt

Stillingen er fuldtid med base i Horsens.

Hvem er du?

Du behøver ikke være uddannet tekniker eller have erfaring fra eventbranchen. Måske har du tidligere arbejdet med teknik, produktion, lager, elektronik, montage eller noget helt andet. Eller måske er du bare typen, der altid har skruet i elektronik og teknik, fordi du gerne ville vide, hvordan det fungerer.

Det vigtigste for VIGSØ er, at du:

  • interesserer dig for teknik
  • arbejder omhyggeligt og tager ansvar for dit arbejde
  • kan lide at bruge hænderne i dit arbejde
  • spørger, når du er i tvivl

Arbejdet foregår primært stående, og der vil forekomme tunge løft. Det er en fordel, hvis du har truckcertifikat, men det er ikke et krav.

Hvorfor VIGSØ?

VIGSØ A/S er en del af Generator Group og en af Danmarks førende dry-hire leverandører inden for lys, LED-skærme og teknisk eventudstyr.

Som medarbejder hos VIGSØ bliver du en del af en arbejdsplads med en uformel omgangstone, humor og kolleger, der godt kan lide at have det sjovt sammen. VIGSØ afholder flere større personaleevents i løbet af året og tilbyder blandt andet frokostordning, pension og sundhedsforsikring.

Lyder det som noget for dig?

Send VIGSØ dit CV og gerne et par ord om dig selv til info@generator-group.com med emnet "Servicemedarbejder".

VIGSØ indkalder løbende til samtale og ansætter, når VIGSØ har fundet den rigtige.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 12.11.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn VIGSØ
Location Icon
Adresse Uraniavej 4, 8700, Horsens
Calendar Icon
Kontaktperson Mette Surlykke
Email Icon
Email info@generator-group.com
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Uraniavej 4, 8700, Horsens

Se større kort