Handicapkonsulenterne ApS søger en spisestøtte til en ung kvinde i midt 20’erne, der har interesse for mad.
Spisestøtten vil indgå i et ungt og dedikeret team omkring kvinden, som har en spiseforstyrrelse.
Den unge kvinde har brug for støtte under sine måltider og sætter stor pris på roligt, trygt og venskabeligt selskab.
Spisestøttens opgave bliver at være til stede og skabe en rar stemning under måltidet.
Om stillingen
Medarbejderen vil være sammen med borgeren under måltiderne – enten 30 eller 45 minutter ad gangen.
Alle vagter aflønnes som hele timer.
Der lægges et fast vagtrul.
Vagterne vil primært ligge i dagstimerne.
Ugentligt timeantal vil være gennemsnitligt 5–12 timer. Ønskes flere vagter, er Handicapkonsulenterne ApS åbne over for dette.
Der er tale om en fast stilling med opstart snarest muligt.
Hvem søges?
Handicapkonsulenterne ApS søger en kvindelig medarbejder i 20’erne, da dette matcher borgerens ønsker og behov bedst.
Faglig erfaring er ikke et krav. Det vigtigste er, at kandidaten:
Er nærværende, rolig og ansvarsfuld.
Har lyst til at være til stede i øjeblikket og skabe en tryg atmosfære.
Kan lide at lave mad og føler sig sikker i køkkenet, så borgeren kan føle sig tryg.
Er stabil og fleksibel i forhold til vagter.
Viden om madplaner og næringsindhold i mad er et plus.
Praktisk
Arbejdssted: Hjemme hos kvinden.
Opstart: Hurtigst muligt.
Ansøgning, CV og billede sendes til: amalie@handicapkonsulenterne.dk. Husk koden AM i emnefeltet.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Amalie via e-mailadressen.
Handicapkonsulenterne ApS glæder sig til at modtage ansøgninger fra interesserede kandidater.