Ledsager søges til en kvinde på 81 år med et synshandicap i Horsens. Borgeren har et synshandicap, ser lidt, og du skal derfor være borgerens øjne, når I færdes ude i trafikken og for eksempel hjælpe med at se priser eller læse skilte. Hun går med rollator og er meget frisk. Hun bor sammen med sin mand og klarer stort set alt selv, men kan ikke orientere sig, når hun er ude. Borgeren går til gymnastik.
Borgeren ønsker ledsagelse til aktiviteter ud af hjemmet, såsom gåture, en god kop kaffe og "vind i hovedet".
Borgeren har 7 timer om måneden, som aftales i fællesskab. Der bruges altid minimum 1 time per gang. Tiderne aftales med borgeren, men DUOS A/S foretrækker helst en hverdag i løbet af ugen efter klokken 13, cirka én gang per uge.
Som ledsager skal du være opmærksom på borgerens behov og god til at beskrive og visualisere det, der sker omkring jer. Du skal være en moden og stabil ledsager.
Som ledsager for en borger med et synshandicap vil DUOS A/S oplære dig via et e-learningskursus. Du kan læse mere om ledsagelse af borgere med et synshandicap på 9 gode råd til arbejde med ældre synshandicappede.
Stillingen som ledsager er en deltidsstilling. Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgerens bolig. Borgeren afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen.
Timelønnen er som følger:
- Hverdage: Cirka 170 kr.
- Lørdag: Cirka 180 kr.
- Søndag: Cirka 190 kr.
Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet du bor.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte DUOS A/S' ledsagerteam på tlf. 36348128.