Medicinsk Afdeling ved Regionshospitalet Horsens har ledige 1-årige introduktionsstillinger til besættelse pr. 1. november, 1. december 2026 eller 1. januar 2027.
Medicinsk Afdeling er en bred intern medicinsk afdeling med funktioner på 2 matrikler i Horsens og Skanderborg Sundhedshus.
Afdelingen har i alt 50 sengepladser fordelt på to sengeafsnit samt et dagafsnit og stor ambulant aktivitet. Medicinsk Afdeling dækker specialerne endokrinologi, lungemedicin, gastroenterologi/hepatologi, geriatri og reumatologi. Desuden drives et dialyseafsnit i samarbejde med Nyresygdomme AUH.
Som introduktionslæge går du stuegang som en del af et team med mulighed for supervision, har superviserede reservelægeambulatorier, indgår i mellemvagten samt deltager i undervisning både som deltager og underviser. I weekender og på helligdage deltager du i vagten og i stuegang på sengeafsnit eller i Akutafdelingen.
Arbejdssted:
- Regionshospitalet Horsens
Ansættelsesform:
- Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
Arbejdstid:
- Fuld tid