Kan du åbne døre, skabe relationer og omsætte muligheder til forretning?
Colas Danmark A/S søger en engageret og resultatorienteret Account Manager/Salgsleder, der vil stå i spidsen for salget af råstoffer fra Colas Danmark A/S's grusgrave i Jylland.
Din base bliver i Horsens, hvor du får ansvaret for et stort og spændende salgsområde fra Horsens og op gennem Jylland. Salget er B2B og henvender sig hovedsageligt til entreprenører eller vognmænd.
Dit vigtigste fokus i den første periode vil være at skabe nye kunderelationer og identificere nye forretningsmuligheder. Når kunderne er etableret, handler det om at udvikle samarbejdet og sikre, at Colas Danmark A/S fortsat er deres foretrukne leverandør.
Om jobbet
Som Account Manager/Salgsleder bliver du en vigtig del af Colas Danmark A/S's råstofteam. Du refererer til salgschefen og får en stor grad af frihed til selv at planlægge din hverdag.
Dine primære opgaver er at:
- Opsøge og etablere nye kunderelationer.
- Skabe vækst gennem aktivt nysalg.
- Vedligeholde og udvikle eksisterende kunder.
- Rådgive kunder om de rette råstofløsninger til deres projekter.
- Følge markedet tæt og identificere nye muligheder.
- Sikre høj kundetilfredshed gennem stærke og langvarige relationer.
Hvem er du?
Den ideelle kandidat kommer fra råstof- eller byggebranchen og har et godt netværk samt en god forståelse for markedet.
Du kan eksempelvis have erfaring som:
- Account Manager eller sælger inden for råstoffer, byggematerialer eller beslægtede brancher.
- Disponent eller kørselsleder hos en vognmand.
- Projektleder eller medarbejder fra entreprenørbranchen.
- En anden rolle, hvor du har opbygget et stærkt kendskab til entreprenører, transport eller anlægsbranchen.
Det vigtigste er dog ikke din titel, men din evne til at skabe relationer og drive salget fremad.
Colas Danmark A/S tilbyder
- En selvstændig rolle med stort ansvar og frihed.
- Muligheden for at præge udviklingen i dit eget salgsområde.
- En veletableret virksomhed med stærke produkter og høj kvalitet.
- Gode kolleger og et uformelt arbejdsmiljø.
- Attraktive ansættelsesvilkår og lønpakke efter kvalifikationer, samt firmabil på hvide plader.
Hvis du kan se dig selv i rollen og har lyst til at skabe vækst gennem stærke kunderelationer, glæder Colas Danmark A/S sig til at høre fra dig. Send din ansøgning hurtigst muligt. Colas Danmark A/S afholder løbende samtaler og ansætter, når den rigtige kandidat er fundet.
Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner Nicolai Ernst Britze på telefon 60 25 28 50 eller salgschef Steffan Gregersen på telefon 40 34 65 37.
Om Colas Danmark A/S
Colas Danmark A/S er en af de førende asfalt- og anlægsentreprenører i Danmark. Colas Danmark A/S hjælper sine kunder med at realisere løsninger, som tilpasses deres individuelle behov og forventninger. Colas Danmark A/S bringer knowhow og erfaring til projekterne og tilbyder stadig mere bæredygtige produkter og løsninger.
Colas Danmark A/S er en del af Colas-gruppen. Gruppen er international markedsleder inden for infrastruktur med lokalt forankrede selskaber over hele verden. I Danmark omfatter Colas Danmark A/S's kerneforretning anlægsprojekter, asfaltprojekter, sealing samt råstofindvinding og industri.