Skip to main content
30. januar 2024

Pladsmedarbejder til Bygma Horsens

I Bygma leverer de varen, så vores kunder kan komme videre. Hver dag. De sætter pris på et effektivt lager. Et moderne knudepunkt, hvor alt er sat i system. Sådan hjælper de med at bygge Danmark.

De søger en pladsmedarbejder til Bygma Horsens, hvor kunderne primært er professionelle håndværkere.

Arbejdstiden er placeret i tidsrummet mellem 8:00 og 16:30.

Jobbet
Din opgave bliver at tage imod deres kunder. Du servicerer kunderne og hjælper dem med at finde varerne og læsse bilerne. Du noterer ordrerne elektronisk og sørger for, at de altid har varer på lageret – de rigtige varer på det rigtige sted! Dine primære arbejdsopgaver og ansvar bliver inden for lagerstyring og pakning af ordrer. Du og dine kolleger hjælper hinanden som et stærkt hold med at holde orden, så deres lager altid fremstår ryddeligt og ordentligt.

I Bygma investerer de i at have moderne lageranlæg, hvor alt er sat i system, og hvor udstyret er i orden. Det betyder, at du får adgang til godt grej – og en hverdag med et sundt arbejdsmiljø. Desuden tilbyder de, at du kan udvikle dig ved at skifte mellem forskellige funktioner på lageret. 

Vil du hjælpe dem med at bygge Danmark?

Hvis du vil være pladsmedarbejder i Bygma, forventer de, at du:

  • altid er klar til at servicere og hjælpe deres kunder
  • forstår kunderne og hurtigt kan finde de helt rigtige lægter
  • forstår, at et effektivt lager kræver orden og struktur
  • har truckcertifikat, kørekort og flair for IT
Kan du se dig selv hos dem?

Så søg jobbet via linket nederst på denne side. Fristen er 25. februar 2024. De holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende dem din ansøgning – de glæder sig til at høre fra dig.

Fakta:

Bygma er en velkonsolideret danskejet virksomhed med over 2600 medarbejdere placeret i 4 lande i Norden, heraf ca. 1700 medarbejdere i Bygma A/S i Danmark. Vi er en virksomhed med solide rødder og højt til himlen. Vi står kun til regnskab for os selv, og når vi investerer, gør vi det langsigtet.

Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.

Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.

Fleksible og servicemindede chauffører til Daka ReFood A/S i Horsens

Er du fleksibel og en stabil chauffør med sans for god service – både overfor kolleger og kunder? Og har du lyst til at være en del af et velfungerende kørselsteam på 12 chauffører i Daka ReFood? De søger lige nu to nye kolleger. Måske er det dig?

Arbejdsopgaver

Det daglige arbejde vil bestå i indsamling af organisk affald (madaffald og friturefedt) i henholdsvis 110 l, 120 l og 240 l ReFood-beholdere.

Dit ruteudgangspunkt bliver vores Daka ReFood fabrik i Horsens, Ålkærgårdvej 13, 8700 Horsens. Du vil skulle køre på afvekslende ruter i Jylland og på Fyn med varierende arbejdstimer, alle ugens fem hverdage. Stillingen er på 37 timer pr. uge. Overarbejde kan forekomme.

Kvalifikationer

Du skal have stort kørekort (minimum C), førerkort og EU-kvalifikationsbevis og gerne CE og truckcertifikat. Derudover har du min. 5 års erfaring fra renovationskørsel eller lignende. Du har et godt geografisk kendskab i Jylland og på Fyn, er mødestabil, fleksibel, hjælpsom og løsningsorienteret samt trives i et job med stor selvstændighed.

Fakta:

Daka ReFood A/S er en del af Daka Denmark A/S med fokus på indsamling og genanvendelse af madaffald og brugt fritureolie fra bl.a. kantiner og detailhandel. Det madaffald, vi indsamler, bruger vi i produktionen af biogas, et grønt og CO2-venligt alternativ til forbrænding samt til organisk gødning. Det brugte friturefedt genanvendes som Biodiesel, hvilket er en grøn erstatning for de fossile brændstoffer.

Amcor Flexibles søger grafisk trykker

Amcor Flexibles søger to nye kollegaer, der kan sikre høj kvalitet i trykning på deres Windmöller & Hölscher-maskiner.

Om dem:

Amcor Flexibles i Horsens er en emballagevirksomhed med mange års erfaring inden for fleksibel emballage.

De er dedikerede til at levere kvalitetsprodukter til deres kunder og sikre en smidig produktionsproces.

Deres trykkeri er opdelt i flere afdelinger, hvor to af afdelingerne er Flexo og Dybtryk.

Om dig:

Du er uddannet grafisk trykker og har gerne nogle års erfaring i faget. Du går op i at levere et produkt i høj kvalitet og at sikre, at procedurer overholdes.

De forventer, at du:

er fleksibel
er samarbejdsvillig
er stabil og møder til tiden
er kvalitetsbevidst
bidrager i den løbende forbedringsproces også på eget initiativ
er motiveret for løbende udvikling af dine kvalifikationer
er indstillet på at arbejde på tværs af processer og jobfunktioner.

De tilbyder:

en stilling er på fuld tid, på 3-holdsskift
spændende og udfordrende arbejdsopgaver. Mulighed for personlig og faglig udvikling
et dynamisk arbejdsmiljø med fokus på samarbejde.
kantine
sundhedsordning
fitnesscenter på matriklen
attraktive ansættelsesvilkår med konkurrencedygtigt lønniveau
tæt på motorvejsafkørslen.

De indkalder løbende til samtale og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet.

14. august 2023

Brædstrup Fjernvarme søger Bogholder

Brædstrup Fjernvarme søger en: engageret, dygtig og serviceminded medarbejder til en spændende stilling i deres bogholder.

Brædstrup Fjernvarme søger en: engageret, dygtig og serviceminded medarbejder til en spændende stilling i deres bogholderi. Du skal primært varetage almindelige bogholderiopgaver, men også i mere eller mindre omfang andre administrative opgaver.

De forventer, at du har erfaring med nedenstående arbejdsområder, som du skal varetage.

Ansvars- og arbejdsområder:

Medvirke ved udarbejdelse af årsregnskaber, herunder klargøring af materiale til revision mv.
Debitor- og kreditoradministration
Kontering, bogføring samt registrering af bilagsmateriale, herunder registrering af ind- og udbetalinger i online banksystem
Afstemning af finansbogholderi samt udarbejdelse af diverse regnskabsspecifikationer
Løn og momsindberetning
Forbrugeradministration, herunder:
opkrævning og afstemning af varmesalg
rykkerprocedurer ved manglende betalinger
ekspedition af kundehenvendelser
Diverse korrespondance og forefaldende kontoropgaver

Din profil:

Deres nye regnskabsmedarbejder skal have de faglige kvalifikationer i orden, gerne med en relevant regnskabsmæssig uddannelse og praktisk erfaring fra en regnskabs-/økonomifunktion og gerne med en vis erfaring i årsregnskabsloven.

Du skal have et godt kendskab til IT, gerne Microsoft Office-pakken samt økonomi- og forbrugersystemet fra DFF eller tilsvarende økonomisystemer. Endvidere skal du være i besiddelse af gode kommunikations- og samarbejdsevner samt have en systematisk og struktureret arbejdsform.

De lægger vægt på, at du arbejder effektivt og selvstændigt, og at du kan bevare ro og overblik i pressede situationer og ikke er bange for at yde en ekstra indsats i de travle perioder.

De tilbyder:

Ansættelse i et selskab i udvikling med spændende og inspirerende opgaver.
Dynamiske og engagerede kolleger, der lægger vægt på faglig sparring og har en uformel omgangstone
Gode muligheder for at præge din hverdag og træffe beslutninger sammen med dine kolleger
Gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse
Ordnede personaleforhold samt en gage, der modsvarer vores krav og dine kvalifikationer
Oplysning og ansøgning

Vil du gerne høre mere om jobbet, kan du kontakte Direktør Jim Larsen. Mobil 2266 4366.

Ansøgningsfrist

Send ansøgningen senest den 31. august 2023.

Tiltrædelse

Efter aftale men gerne 1. oktober 2023. Der vil være jobsamtaler løbende.

Direktør Jim Larsen
Tlf.: 22 66 43 66.

Søg stillingen her. 

Fjernvarmevej 2
8740 Brædstrup

12. juli 2023

ZiboCare søger vaskeri- og servicemedarbejder

Nyder du at arbejde praktisk med dine opgaver? Er du fleksibel og kan du styre flere opgaver på samme tid? ZiboCare er en virksomhed med fart på, hvor samarbejdet med vores kunder er i højsædet. Vi har én mission: At levere mere sundhed for pengene og give alle mulighed for adgang til hjælpemidler.  Om jobbet […]

Nyder du at arbejde praktisk med dine opgaver? Er du fleksibel og kan du styre flere opgaver på samme tid? ZiboCare er en virksomhed med fart på, hvor samarbejdet med vores kunder er i højsædet. Vi har én mission: At levere mere sundhed for pengene og give alle mulighed for adgang til hjælpemidler. 
Om jobbet

Til vores interne vaskeri, hvor vi vasker og servicerer produkter for mange af landets sygehuse og kommuner, søger vi en engageret vaskeri- og servicemedarbejder. Du kommer til at få en hverdag med flere varierende og praktiske opgaver, der bl.a. indbefatter:

  • Udpakning og pakning af madrasser
  • Håndtering og rengøring af madrasser
  • Varekørsel til/fra sygehuse
  • Ad hoc opgaver
Din profil

Som person er du positiv og omgængelig. Du kan lide at arbejde med praktiske opgaver, der kræver en god fysik. Du har en god ordenssans, er hurtig til at skabe dig et overblik over opgaverne, som du løser hurtigt og tilfredsstillende. Du er mødestabil og fleksibel i forhold til din arbejdstid. Af hensyn til jobbet, hvor du vil skulle hjælpe med varekørsel, er det nødvendigt, at du har et kørekort.

Øvrige kompetencer

Du har godt kendskab til IT, og det er en fordel, hvis du har erfaring med Navision.

Vi tilbyder

En innovativ arbejdsplads i rivende udvikling. Du bliver en del af et dedikeret og passioneret team af kolleger, hvor teamwork og samarbejde er i højsædet. Vi er ikke bange for at forandre os og finde nye veje. Vi er stærkt dedikeret til at nå vores mål og vores mission om at gøre en forskel for vores kunder og brugerne af vores produkter.

Løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden ligger mellem kl. 7.00-15.00 eller kl. 15.00- 23.30. Stillingen er en fuldtidsstilling, og du tilbydes en fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer. Derudover har vi pensionsordning og sundhedsforsikring.

Vil du være med til at gøre en forskel?

Kan du se dig selv i ovenstående? Send os straks en ansøgning på job@zibocare.dk – husk at skrive “‘Vaskeri- og servicemedarbejder” i emnefeltet.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Vi vurderer løbende de ansøgninger, vi modtager. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Customer Service Manager, Louise Laursen på tlf. +45 76 900 407.

Customer Service Manager Louise Laursen
Tlf.: 76 90 04 07.

Søg stillingen her.

Præstemarksvej 67
8700 Horsens