Skip to main content
23. maj 2024

Historisk høj guldpris får flere til guldhandleren: Jørgen fra Horsens tjente stor sum

Guld handles til den højeste pris nogensinde, og det har betydet et boom i interessen for salg af det ædle metal. Jørgen Kristensen fra Horsens tjente en stor sum ved at undersøge markedet inden salg af guld fra gemmerne.

Af: NordiskGuld | Foto: NordiskGuld
PRESSEMEDDELELSE

I en tid, hvor markedet bevæger sig mod potentielle rentefald, handles guld til den højeste pris nogensinde på cirka 16.219 danske kroner per troy ounce – en amerikansk måleenhed svarende til 31,1 gram. Det har medført et boom i forbrugernes salg af det ædle metal hos en af landets største guldhandlere, NordiskGuld, der har opkøbt mere end tre gange så meget skrotguld fra danskerne i januar og februar i år som samme måneder sidste år.

For Jørgen Kristensen fra Horsens har det givet en økonomisk bonus at undersøge markedet forud for salget af guld fra gemmerne.

– Jeg kender flere, der har fået tilbudt urimelige priser fra guldopkøbere, så jeg undersøgte priserne hos forskellige forhandlere, inden jeg solgte mit arveguld. Min erfaring er, at guldpriserne svinger meget op og ned, og nogle guldopkøbere giver flere kroner mindre per gram end andre, så det er vigtigt at tjekke priserne forinden salget af guld. Det har stor betydning, når man som jeg solgte smykker til samlet 31.000 kroner, siger Jørgen Kristensen.

Sander Lerche Rasmussen, direktør hos NordiskGuld påpeger store variationer i, hvor meget man får for sit guld, alt efter hvem man sælger det til.

– Guldprisen er generelt steget over de senere år, og vi oplever en tilsvarende stigning i mængden af skrotguld, vi køber fra forbrugerne. Som forbruger skal man være opmærksom på, at den lave gennemsigtighed i dele af branchen betyder, at prisen, man får for sit guld, kan variere betydeligt, alt efter hvem man sælger det til. Man kan potentielt snyde sig selv for 20 procent af markedsværdien, hvis man ikke er opmærksom, siger Sander Lerche Rasmussen.

Guldprisen har medvind af flere forhold

Ifølge Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, får guldprisen medvind af flere forhold.

– I perioder med usikkerhed får guld øget interesse som investeringsobjekt, fordi det opfattes som mere sikkert og forventes at holde sin værdi eller stige. Det kan være drevet af usikkerhed knyttet til politiske eller økonomiske forhold. Det får guldpriserne til at stige. Forventninger om lavere renter kan få guldpriserne til at stige yderligere, siger Torben M. Andersen.

Det er Sander Lerche Rasmussens oplevelse, at flere orienterer sig efter udsving i guldprisen. Det mener han, de nyere online markedsmuligheder har en stor andel i.

– De senere år er der vokset et marked for online guldhandel, hvor man kan sende guld ind til en guldhandler i et forseglet brev. Det har gjort, at forbrugerne orienterer sig mere mod guldprisen online, og guld er i mindre grad et nichemarked, fordi det er blevet mere tilgængeligt at sælge – også for dem, som foretrækker en diskret handel uden fysisk interaktion, siger Sander Lerche Rasmussen, som forudser en fortsat stigning i guldsalget i resten af 2024.

Fakta:

NordiskGuld tilbyder at købe smykker, guld og sølv til nogle af markedets højeste priser, som er gennemsigtige online. Ud over online handel har virksomheden fysiske butikker i Aarhus og København. NordiskGuld ejes og drives af Nofipa AS. Læs mere på www.nordiskguld.dk