11. april 2025

Fit & Sund Horsens inviterer til Social Runs i foråret

Fit&Sund Horsens byder på fællesskab, frisk luft og løbeglæde med deres Social Runs, der finder sted hver tirsdag morgen fra den 22. april.

Fit & Sund Horsens inviterer til Social Runs i foråret
Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Fit&Sund

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Glæd dig til at få nogle kilometer i benene i et hyggeligt og motiverende løbefælleskab over de næste par måneder. Fra tirsdag den 22. april til den 17. juni kl. 06:30-07:30 kan du starte dagen ud med motion fra morgenstunden og få fornyet energi til resten af dagen. Deltagerne mødes skiftevis ved Fit&Sund Horsens / Dagnæs på Strandkærvej og ved Fit&Sund Horsens / Nord på Langmarksvej, hvor der løbes ca. 5-6 km i et roligt tempo (pace: 05:30-06:00 min/km). Efter løbeturen er der mulighed for en kop kaffe og hyggeligt samvær, men det er også helt i orden at fortsætte direkte videre til dagens gøremål. Arrangementet er åbent for alle uanset om man er erfaren løber eller nybegynder eller om man er medlem hos Fit&Sund eller ej.
Event Information