Skip to main content
30. juni 2023

Børneoptog, pilgrimsvandring og ildshows: Programmet til Horsens Middelalderfestival 2023 er klar

Børneoptog og en særskilt pilgrimsvandring er nogle af de nye tiltag på programmet til Horsens Middelalderfestival 2023.

Af: Viktor Bork | Foto:

PRESSEMEDDELELSE FRA HORSENS KOMMUNE

Børneoptog og en særskilt pilgrimsvandring er nogle af de nye tiltag på programmet til Horsens Middelalderfestival 2023. Programmet er online fra den 1. juli. 

Børneoptog, pilgrimsvandring og ildshows: Programmet til Horsens Middelalderfestival 2023 er klar

Børneoptog og en særskilt pilgrimsvandring er nogle af de nye tiltag på programmet til Horsens Middelalderfestival 2023. Programmet er online fra den 1. juli.

Horsens Middelalderfestival er tilbage med ridderturneringer, markedsplads, musik, gøgleri, ildshows, rovfugleshows og meget, meget mere den 25. og 26. august.

Der er mere end 200 programpunkter over to dage, når Horsens Middelalderfestival endnu engang finder sted på FÆNGSLET den 25. og 26. august. Hvert år valfarter mange tusinde gæster til den årlige middelalderfestival, der som altid er ganske gratis at besøge – og har været det siden begyndelsen i 1995.

I år bliver temaet ‘Pilgrimme og Pjaltefolk’, der dækker over den tro og overtro, som prægede det daglige liv i middelalderen.

Bag temaet gemmer sig pilgrimmen og pilgrimsvandringen, der fandtes i kirkeligt regi og manifesterede sig som en bodshandling og et renselsesritual mod synder og skærsilden. Og så vil gæsterne også stifte bekendtskab med pjaltefolket, der i middelalderen især kom til udtryk ved kloge koner, overtroiske ritualer og alternative behandlingsformer som blodige hanenumser, elverskud og urinlære.

– I år kommer der derfor til at være nogle særlige oplevelser med udgangspunkt i temaet ‘Pilgrimme og Pjaltefolk’. Der er noget både for store og små, og vi glæder os rigtig meget til at se, hvordan vores gæster tager imod vores nye idéer, siger programchef for Horsens Middelalderfestival, Tine Nørgård.

Du kan blandt andet være med til:

Festivalen åbner i år også en helt ny lille formidlingsscene i Klosterhaven, hvor der er mulighed for at få masser af spændende viden, når der løbende vil være miniforedrag, snapsesmagning, plantefarver og meget mere.

Derudover kommer der også mange udenlandske artister med forskellige boder på markedspladsen, koncerter, italienske flagkastere, ligesom programmet som vanligt også er fyldt med ildshows, ridderturneringer og masser af musik og gøgleri.

Som noget nyt i år vil du desuden kunne opleve rovfugleshows på markedet og ud over det sædvanlige store børneområde, får børnene også deres eget pilgrimsløb samt et pilgrimsoptog.

– Vi har haft et ret stort fokus på særlige oplevelser for børn i år, for middelalderfestivalen er i høj grad også børnenes festival. Vi har længe gået med idéen om et børneløb og et børneoptog, og vi håber, at rigtigt mange børn og deres voksne har lyst til at være en del af det, siger Tine Nørgård.

Pilgrimsløbet for børn foregår lørdag den 26. august klokken 10.30 og det indledes med et børneoptog. De små pilgrimme vil bevæge sig rundt gennem pladsen og markere ruten for løbet, som alle besøgende børn efterfølgende kan deltage i. Som deltager vil man låne en pilgrimsdragt og få et flot pilgrimsmærke efter optoget som bevis på, at man har gennemført Horsens Middelalderfestivals pilgrimsvandring for de mindste.

Til optoget søger Horsens Middelalderfestival derfor børn i alderen 5-10 år samt omkring seks voksne, der kan være med til at hjælpe børnene godt rundt på pladsen.

Har du lyst til at være med, kan du tilmelde dig lige her.

Programmet er online på middealderfestival.dk fra den 1. juli. Der vil også være en printvenlig version til de, der ønsker det. Nogle af programpunkterne kræver tilmelding, så husk at melde dig til, hvis der er noget, du bare ikke må gå glip af.

Vi ses den 25. og 26. august 2023 på FÆNGSLET.