Skip to main content

Kandidatdebat som optakt til Europa-Parlamentsvalget

Er du klar til Europaparlamentsvalget? Hvis svaret er nej, så kom til optakt og den store kandidatdebat i Horsens.

Af: Viktor Bork | Foto: Unsplash

Er du klar til Europaparlamentsvalg? Den 9. juni 2024 går danskerne til stemmeurnerne for at afgøre, hvem der skal repræsentere de danske interesser i Europa-Parlamentet frem mod 2029.

Ved at stemme ved Europa-valget har vi mulighed for at påvirke EU-politikken direkte. Vi kan vælge kandidater, som har de samme værdier som os, og som vil arbejde for vores interesser.

Det er en mulighed for at gøre vores stemme hørt og være med til at forme fremtiden for vores kontinent.

Bliv klar til valget

Som optakt til Europa-Parlamentsvalget afholder FH Horsens, SF Horsens, Socialdemokraterne Horsens den store kandidatdebat i Horsens.

Begivenheden finder sted torsdag den 25. april kl 19:00 -21:00.

Hvert emne varer cirka 30 min inklusiv diskussion. Sidste del af programmet er reserveret til spørgsmål fra publikum.

Emnerne for aftenens diskussioner er: Den grønne omstilling, fremtidens arbejdsmarked og energisikkerhed.

Panelet af EP-kandidater:

  • Marcus Knuth (C)
  • Pia Lieberknecht (SF)
  • Andi Helbo Sejersen (S)
  • Nana Højlund (Ø)
  • Inge -Marie Tryde (DF)
  • Frederik Petersen ( M)

Moderator for debatmødet er Brian Nielsen, formand for FH Horsens.

Det praktiske

Den store kandidatdebat afholdes på VIA University College, Auditorium 2.

Alle gæster kan frit parkere på VIAs markerede pladser 55-320 ved parkering efter kl. 15.30.

Arrangementet er åbnet for alle, og tilmelding er ikke nødvendig. Dørene åbner en halv time før start – kom forbi og støt kandidaterne.

Information
Dato 25/04/2024 19:00 - 25/04/2024 21:00
Arrangør FH Horsens, SF Horsens & Socialdemokraterne Horsens
Adresse Banegårdsgade 2
Postnummer 8700
By Horsens