Skip to main content

Jul på FÆNGSLET

Kom til en hyggelig juledag på FÆNGSLET, hvor julestemningen er i top. Her kan du finde alt fra kunsthåndværk, lækkerier til ganen og en masse andre juleoverraskelser!

Af: Daniel Svendsen | Foto: FÆNGSLET

Du kan blandt andet se, hvad kreative sjæle har været i gang med af diverse sysler. Måske finder du en unik og hjemmelavet tilføjelse til julepynten? Gå på opdagelse i Snedkeriet og i Gymnastiksalen.

Det kan også være, at du finder årets julegaver i Magasinet, hvor du kan købe kunsthåndværk, design og brugskunst. Her finder du også et delikatesseområde, hvor du kan smage på lækre julefristelser og købe dem med hjem og forsøde juletiden. I Vestsalen finder du ligeledes en masse stande med kunsthåndværk og design samt en spisesal og café.
FÆNGSLET har udvidet deres madområde, og her har du mulighed for at stille sulten med blandt andet æbleskiver, pandekager og risengrød, men også burgere og vegansk dahl.

På FÆNGSLETs udendørsarealer har du mulighed for at tage en dejlig gåtur gennem “juleallén”. Hvis benene trænger til et hvil, så kan du hoppe en tur på juletoget Polarekspressen og kigge på nissebyen Snekøbing. Du kan også finde julemanden, der sidder og arbejder på sin liste over artige børn.

Tag hele familien med på FÆNGSLET og nyd en dag med masser af julestemning og julehygge!
Billetter koster 60 kr. og købes i indgangen.
Der er gratis adgang for børn i alderen 0-12 år.
Se fuldt program og andet information på FÆNGSLETs hjemmeside.