Skip to main content

Havformidlings- og miljøskibet M/S Anton kommer til Horsens Havn

Dyk ned i livet under havets overflade, når miljøskibet M/S Anton ankommer til Horsens. Frivillighed, formidling og fælles indsats for at forbedre havmiljøet er kernen i det nye samarbejde mellem Horsens Kommune og seks andre østjyske kystkommuner. I løbet af sommeren tager havsamarbejdet på turné rundt i kommunerne for at fortælle om, hvordan samarbejdet kan […]

Af: Daniel Svendsen | Foto:

Dyk ned i livet under havets overflade, når miljøskibet M/S Anton ankommer til Horsens.
Frivillighed, formidling og fælles indsats for at forbedre havmiljøet er kernen i det nye samarbejde mellem Horsens Kommune og seks andre østjyske kystkommuner.
I løbet af sommeren tager havsamarbejdet på turné rundt i kommunerne for at fortælle om, hvordan samarbejdet kan bidrage til at skabe et bedre miljø for havet og fiskene.
Den 9. juni lægger den tidligere fiskekutter M/S Anton til kajs i Horsens Havn, hvor du har mulighed for at gå ombord og deltage i en række spændende aktiviteter. Programmet byder på rundvisning på skibet, historiefortællinger om havmiljøet og mulighed for at klappe en krabbe i rørebassinet.
Fra den 16. til den 25. juni vil der være udplantning af ålegræs i Horsens Fjord, hvor du blandt andet kan være med til at montere ålegræs. Der vil også være forplejning til hjælperne.
Læs mere om begivenheden her.