07. juli 2026

|

Pressemeddelelse

Syv projekter i Horsens-området og på Samsø får støtte fra NRGi

Der er penge på vej til syv lokale foreninger og virksomheder i Horsens-området og på Samsø fra NRGi Puljen. Midlerne skal blandt andet gå til solceller, varmepumper, ladestandere og energibesparende løsninger.

Syv projekter i Horsens-området og på Samsø får støtte fra NRGi
Af: NRGi | Foto: Juelsminde Golfklub

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

En række foreninger og lokale fællesskaber i Horsens-området og på Samsø kan se frem til at modtage en økonomisk håndsrækning. I alt har syv projekter fået støtte fra NRGi Puljen, som to gange om året uddeler midler til lokale initiativer, der styrker elektrificeringen og gavner klimaet i Østjylland.

Der bliver blandt andet givet støtte til, at Horsens Tennisklub kan installere en energioptimerende styreenhed og vandbesparende sprinklere til klubbens grustennisbaner. Samtidig får Spejderhytten i Stouby støtte til et solcelleanlæg med batteriløsning, mens Onsbjerg Gymnastik- og Ungdomsforening får støtte til offentligt tilgængelige ladestandere ved klubhuset på Samsø.

Hos NRGi glæder man sig over de mange ansøgninger, der er kommet ind.

Vi er naturligvis glade for den store interesse, der igen har været for NRGi Puljen. Det er tydeligt, at mange foreninger og organisationer i høj grad har fokus på at reducere deres energiforbrug og samtidig tænke elektrificeringen ind i hverdagen. Det bakker vi op om, og derfor er vi også glade for at kunne støtte projekter, der sætter handling bag idéerne og gør en konkret forskel for både elektrificeringen af vores samfund og klimaet siger Tommy Jakobsen, koncernkommunikationschef i NRGi

NRGi Puljen støtter i alt 40 projekter i Østjylland i denne omgang og har siden 2016 støttet næsten 600 små og store projekter. Puljen åbner for ansøgninger igen til efteråret, men hvis man vil søge støtte til ladestandere eller varmepumper, kan man søge hele året.

Foreninger og virksomheder i Horsens-området og på Samsø, der modtager støtte:

  • Horsens Tennisklub (Horsens)

  • Karen Jeppe Gruppe (Horsens)

  • Juelsminde Golfklub (Juelsminde)

  • Spejderhytten i Stouby (Stouby)

  • Foreningen M/V River Thames (Hovedgård)

  • Watt-E (Børkop)

  • Onsbjerg Gymnastik- og Ungdomsforening (Samsø)

Om NRGi Puljen

  • NRGi Puljen blev stiftet i 2016 af NRGi’s repræsentantskab og har støttet næsten 600 projekter i Østjylland.

  • Formålet med puljen er at støtte initiativer i NRGi's geografiske forsyningsområde i Østjylland, der bidrager til et elektrificeret og klimaneutralt samfund.

  • Puljen har to årlige ansøgningsrunder, i foråret og om efteråret, og støtter både små og store projekter.

  • Hvis man søger støtte til ladestandere eller varmepumper, kan man søge midler året rundt.

  • Foreninger, organisationer og virksomheder kan søge støtte fra NRGi Puljen.

  • Der kan søges om del- eller helfinansiering af et projekt.

Nøgleord
Foreninger & frivillighedKlima & miljøSport
Event Information