Spærring af til- og frakørsler ved Horsens V på E45
Vejdirektoratet spærrer tilkørslen mod syd og frakørslen fra det nordgående motorvejsspor ved <56a> Horsens V på E45 Østjyske Motorvej fra lørdag morgen.
Forsyningsselskabet i Horsens har boret en ny vandledning under motorvejen, og Vejdirektoratets entreprenør skal i weekenden fylde den gamle med sand. Det sker for at sikre, at den udtjente og nu tomme vandledning ikke på sigt giver skader på motorvejen.
Vandledningen ligger lige syd for Silkeborgvej, og mens arbejdet udføres, vil til- og frakørselsramperne syd for Silkeborgvej være spærret. Det vil sige, at man ikke kan køre fra ved <56a> Horsens V, når man kommer fra syd, eller på samme sted, hvis man skal sydpå.
