20. august 2026

|

Pressemeddelelse

Spærring af nordgående til- og frakørsler på E45 omkring Horsens S

Vejdirektoratets entreprenør udfører i slutningen af august omlægninger af trafikken omkring det sydlige Horsens på E45 Østjyske Motorvej, som betyder periodevise rampespærringer ved 57 Horsens S og en enkelt ved 56b Horsens C.

Spærring af nordgående til- og frakørsler på E45 omkring Horsens S
Af: Vejdirektoratet | Foto: Aerodan/Vejdirektoratet

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

I forbindelse med udbygningen af E45 Østjyske Motorvej mellem Vejle og Skanderborg, vil Vejdirektoratets entreprenør fra søndag den 23. august til torsdag den 3. september udføre arbejde, som medfører periodevise rampespærringer. Særligt ved til- og frakørsel 57 Horsens S, men der kommer også en spærring af en enkelt frakørsel ved 56b Horsens C.

I halvandet døgn fra søndag den 23. august klokken 08:00 til mandag den 24. august klokken 18:00 er den nordgående frakørsel ved 57 Horsens S spærret.

I aften- og nattetimerne fra 18:30 til 06:00 fra tirsdag den 25. august til torsdag den 27. august er den nordgående frakørsel ved 57 Horsens S og 56b Horsens C spærret.

I aften- og nattetimerne fra onsdag den 2. september klokken 18:30 til torsdag den 3. september klokken 06:00 er den nordgående til- og frakørsel ved 57 Horsens S og den nordgående frakørsel ved 56b Horsens C spærret.

Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk

Nøgleord
Trafik & transport
Event Information