04. juni 2025

|

Pressemeddelelse

Sådan kommer du til Royal Run i Horsens

9. juni bliver dele af Horsens midtby afspærret på grund af Royal Run. Arrangørerne anbefaler, at du benytter bus, cykel eller går til startområdet. Flere busser kører med ændrede ruter og ekstra busafgange. Der vil også være enkelte aflysninger.

Sådan kommer du til Royal Run i Horsens
Af: Midttrafik | Foto: Matthew James

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Bus, cykel eller gang er den nemmeste måde at komme til startområdet, når op mod 15.000 gå- og løbeglade Royal Run-deltagere fylder byens gader. Der vil også være gode muligheder for at tage bybuslinje 2 og 3 fra parkeringspladserne ved Rådhuset og Fængslet.
Midttrafik indsætter ekstra busafgange
Bybuslinjerne 1, 2, 5 og 7 kører hver halve time fra kl. 8.30 til 18.00, men på andre ruter. Se nedenfor.
Busserne kører andre ruter
Horsens midtby er delvist eller helt lukket af for buskørsel på dagen. Det betyder, at der er ændrede ruter og enkelte aflysninger for en række busser i følgende tidsrum: Kl. 8.00 – 19.00: Linje 1, 2, 3, 5, 6, og 13 og rute 104, 105, 110, 112, 116, 202 og 306 Kl. 8.00 til 12.30: Linje 4, 7, 8 og 14 Linje 9 kører slet ikke mellem kl. 8.00 og 19.00.
Spar 20 procent med Rejsekort
Midttrafik anbefaler Rejsekort som app. Med Rejsekort kan du spare 20 procent, når du rejser om aftenen, i weekenden eller på helligdage. Hent Rejsekort som app i App Store eller Google Play.
Information om busafgange og billetter
En særlig informationsside på midttrafik.dk hjælper med information om ændrede ruter og billetmuligheder. Du kan se ændringer for den enkelte bus på Rejseplanen, i Midttrafik live eller på Midttrafiks trafikinfo. Midttrafik oplyser, at rejsegarantien ikke dækker forsinkelser eller aflysninger, der skyldes Royal Run.
Event Information