Kommunernes økonomier presses: Seks ud af ti nye kroner er gået til specialiserede områder siden 2018

VELFÆRD

Hver gang kommunernes udgifter til velfærd er øget med ti kroner siden 2018, er seks kroner gået til at dække nye udgifter på det specialiserede social- og undervisningsområde.

Med andre ord ryger investeringerne i høj grad uden om de almene velfærdsområder.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Kommunernes Landsforening.

Helt præcist er 61 procent af realvæksten i kommunernes serviceudgifter gået til det specialiserede social- og undervisningsområde i perioden 2018-2025.

Det specialiserede social- og undervisningsområde dækker over udgifter til børn, unge og voksne med særlige behov og specialundervisning i folkeskolen.

Det er ikke overraskende, hvis mange har svært ved at forstå, at kommunerne har fået de økonomiske løft, som de har læst om i medierne i de senere år. En stor del af pengene går til specialområder, så man mærker det i meget lille grad i almene dagtilbud, skoler og ældrepleje siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Hvor kommunerne i 2018 samlet brugte cirka 80 milliarder kroner på de nævnte specialområder, brugte de i 2025 omkring 93 milliarder kroner.

」Når udgifterne på specialområderne vokser, er der færre penge til de almene områder, som også trænger til investeringer,」 siger Lars Andersen

Botilbud står for 40 procent af stigningen i udgifterne til det specialiserede social- og undervisningsområde siden 2018, så kommunerne nu bruger cirka 27 milliarder kroner alene på dét område. Det er næsten dobbelt så meget, som kommunerne samlet bruger på det specialiserede skoleområde (cirka 15 milliarder kroner).

Store forskelle på udgifterne blandt kommunerne

Analysen viser også, at der er stor forskel på, hvor mange penge kommunerne bruger på det specialiserede social- og undervisningsområde.

I Lolland Kommune bruger man 26.490 kroner per indbygger på det specialiserede social- og undervisningsområde. I Dragør bruger kommunen 10.900 kroner per indbygger.

」Nogle kommuner har over dobbelt så høje udgifter til specialområder som andre. Det understreger, at der skal tages mere højde for den enkelte kommunes udgifter, når staten uddeler økonomiske tilskud. Der kan være stor forskel på, hvor mange borgere med særlige behov, hver kommune har,」 siger Lars Andersen

”Hvis udgifter til specialområder tvinger kommunerne til besparelser på de almene områder, kan det potentielt blive en negativ spiral, hvor kvaliteten i dagtilbud, skoler og forebyggende indsatser falder. Det kan betyde, at endnu flere kan få behov for specialtilbud i fremtiden,” siger Lars Andersen.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

• Siden 2018 er 61 procent af realvæksten i kommunernes serviceudgifter gået til det specialiserede social- og undervisningsområde.

• Udgiftsvæksten er bredt funderet, men nogle områder fylder mere end andre. Botilbud er både den største udgiftspost og den post, der er vokset mest siden 2018.

• Der er store geografiske forskelle på udgifterne til specialiserede områder. Særligt i kommuner på Vestsjælland, Lolland, Falster, Vestegnen og i Nordjylland ligger udgifterne per indbygger over landsgennemsnittet.

• I 46 kommuner har der været negativ realvækst i serviceudgifterne per indbygger, når der ses bort fra de specialiserede områder. I 27 kommuner har der været negativ realvækst, når der ses bort de specialiserede områder.

Se tabel: Så meget bruger din kommune på det specialiserede social- og undervisningsområde

Tabellen viser kommunernes serviceudgifter til det specialiserede social- og undervisningsområde per indbygger i kommunen i 2025. Den gennemsnitlige udgift per indbygger er cirka 15.500 kroner.

Kommune	Udgifter til specialiserede områder pr. indbygger
Albertslund	19.800 kr.
Allerød	14.080 kr.
Assens	15.470 kr.
Ballerup	17.680 kr.
Billund	15.470 kr.
Bornholm	18.220 kr.
Brøndby	18.940 kr.
Brønderslev	16.490 kr.
Dragør	10.900 kr.
Egedal	14.110 kr.
Esbjerg	15.090 kr.
Fanø	8.040 kr.
Favrskov	13.680 kr.
Faxe	20.720 kr.
Fredensborg	18.870 kr.
Fredericia	19.110 kr.
Frederiksberg	12.000 kr.
Frederikshavn	16.590 kr.
Frederikssund	18.270 kr.
Furesø	14.860 kr.
Faaborg-Midtfyn	16.660 kr.
Gentofte	13.580 kr.
Gladsaxe	15.940 kr.
Glostrup	14.960 kr.
Greve	14.110 kr.
Gribskov	18.540 kr.
Guldborgsund	21.570 kr.
Haderslev	16.560 kr.
Halsnæs	20.930 kr.
Hedensted	15.530 kr.
Helsingør	16.940 kr.
Herlev	16.780 kr.
Herning	13.880 kr.
Hillerød	16.260 kr.
Hjørring	19.490 kr.
Holbæk	15.900 kr.
Holstebro	15.950 kr.
Horsens	13.990 kr.
Hvidovre	16.320 kr.
Høje-Taastrup	19.090 kr.
Hørsholm	15.260 kr.
Ikast-Brande	12.760 kr.
Ishøj	19.080 kr.
Jammerbugt	16.360 kr.
Kalundborg	18.930 kr.
Kerteminde	14.870 kr.
Kolding	14.390 kr.
København	14.500 kr.
Køge	16.730 kr.
Langeland	22.850 kr.
Lejre	15.230 kr.
Lemvig	14.310 kr.
Lolland	26.490 kr.
Lyngby-Taarbæk	16.030 kr.
Læsø	16.170 kr.
Mariagerfjord	15.900 kr.
Middelfart	14.220 kr.
Morsø	18.640 kr.
Norddjurs	17.930 kr.
Nordfyns	20.800 kr.
Nyborg	17.870 kr.
Næstved	16.490 kr.
Odder	13.400 kr.
Odense	13.650 kr.
Odsherred	20.330 kr.
Randers	14.620 kr.
Rebild	11.850 kr.
Ringkøbing-Skjern	16.490 kr.
Ringsted	17.980 kr.
Roskilde	15.080 kr.
Rudersdal	14.780 kr.
Rødovre	16.080 kr.
Samsø	15.440 kr.
Silkeborg	12.710 kr.
Skanderborg	15.300 kr.
Skive	14.630 kr.
Slagelse	18.330 kr.
Solrød	14.480 kr.
Sorø	16.950 kr.
Stevns	15.020 kr.
Struer	14.610 kr.
Svendborg	16.460 kr.
Syddjurs	14.680 kr.
Sønderborg	14.910 kr.
Thisted	14.980 kr.
Tønder	15.350 kr.
Tårnby	14.590 kr.
Vallensbæk	14.830 kr.
Varde	14.520 kr.
Vejen	16.350 kr.
Vejle	12.810 kr.
Vesthimmerlands	16.900 kr.
Viborg	14.190 kr.
Vordingborg	18.710 kr.
Ærø	14.510 kr.
Aabenraa	15.330 kr.
Aalborg	13.520 kr.
Aarhus	14.300 kr.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af Danmarks Statistik og Kommunernes

Landsforening.

Læs analysen her