VELFÆRD
Hver gang kommunernes udgifter til velfærd er øget med ti kroner siden 2018, er seks kroner gået til at dække nye udgifter på det specialiserede social- og undervisningsområde.
Med andre ord ryger investeringerne i høj grad uden om de almene velfærdsområder.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Kommunernes Landsforening.
Helt præcist er 61 procent af realvæksten i kommunernes serviceudgifter gået til det specialiserede social- og undervisningsområde i perioden 2018-2025.
Det specialiserede social- og undervisningsområde dækker over udgifter til børn, unge og voksne med særlige behov og specialundervisning i folkeskolen.
Det er ikke overraskende, hvis mange har svært ved at forstå, at kommunerne har fået de økonomiske løft, som de har læst om i medierne i de senere år. En stor del af pengene går til specialområder, så man mærker det i meget lille grad i almene dagtilbud, skoler og ældrepleje siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Hvor kommunerne i 2018 samlet brugte cirka 80 milliarder kroner på de nævnte specialområder, brugte de i 2025 omkring 93 milliarder kroner.
」Når udgifterne på specialområderne vokser, er der færre penge til de almene områder, som også trænger til investeringer,」 siger Lars Andersen
Botilbud står for 40 procent af stigningen i udgifterne til det specialiserede social- og undervisningsområde siden 2018, så kommunerne nu bruger cirka 27 milliarder kroner alene på dét område. Det er næsten dobbelt så meget, som kommunerne samlet bruger på det specialiserede skoleområde (cirka 15 milliarder kroner).
Store forskelle på udgifterne blandt kommunerne
Analysen viser også, at der er stor forskel på, hvor mange penge kommunerne bruger på det specialiserede social- og undervisningsområde.
I Lolland Kommune bruger man 26.490 kroner per indbygger på det specialiserede social- og undervisningsområde. I Dragør bruger kommunen 10.900 kroner per indbygger.
」Nogle kommuner har over dobbelt så høje udgifter til specialområder som andre. Det understreger, at der skal tages mere højde for den enkelte kommunes udgifter, når staten uddeler økonomiske tilskud. Der kan være stor forskel på, hvor mange borgere med særlige behov, hver kommune har,」 siger Lars Andersen
”Hvis udgifter til specialområder tvinger kommunerne til besparelser på de almene områder, kan det potentielt blive en negativ spiral, hvor kvaliteten i dagtilbud, skoler og forebyggende indsatser falder. Det kan betyde, at endnu flere kan få behov for specialtilbud i fremtiden,” siger Lars Andersen.
Analysens hovedkonklusioner
- Siden 2018 er 61 procent af realvæksten i kommunernes serviceudgifter gået til det specialiserede social- og undervisningsområde.
- Udgiftsvæksten er bredt funderet, men nogle områder fylder mere end andre. Botilbud er både den største udgiftspost og den post, der er vokset mest siden 2018.
- Der er store geografiske forskelle på udgifterne til specialiserede områder. Særligt i kommuner på Vestsjælland, Lolland, Falster, Vestegnen og i Nordjylland ligger udgifterne per indbygger over landsgennemsnittet.
- I 46 kommuner har der været negativ realvækst i serviceudgifterne per indbygger, når der ses bort fra de specialiserede områder. I 27 kommuner har der været negativ realvækst, når der ses bort de specialiserede områder.
Se tabel: Så meget bruger din kommune på det specialiserede social- og undervisningsområde
Tabellen viser kommunernes serviceudgifter til det specialiserede social- og undervisningsområde per indbygger i kommunen i 2025. Den gennemsnitlige udgift per indbygger er cirka 15.500 kroner.
Kommune |
Udgifter til specialiserede områder pr.indbygger |
|
Albertslund |
19.800 kr. |
|
Allerød |
14.080 kr. |
|
Assens |
15.470 kr. |
|
Ballerup |
17.680 kr. |
|
Billund |
15.470 kr. |
|
Bornholm |
18.220 kr. |
|
Brøndby |
18.940 kr. |
|
Brønderslev |
16.490 kr. |
|
Dragør |
10.900 kr. |
|
Egedal |
14.110 kr. |
|
Esbjerg |
15.090 kr. |
|
Fanø |
8.040 kr. |
|
Favrskov |
13.680 kr. |
|
Faxe |
20.720 kr. |
|
Fredensborg |
18.870 kr. |
|
Fredericia |
19.110 kr. |
|
Frederiksberg |
12.000 kr. |
|
Frederikshavn |
16.590 kr. |
|
Frederikssund |
18.270 kr. |
|
Furesø |
14.860 kr. |
|
Faaborg-Midtfyn |
16.660 kr. |
|
Gentofte |
13.580 kr. |
|
Gladsaxe |
15.940 kr. |
|
Glostrup |
14.960 kr. |
|
Greve |
14.110 kr. |
|
Gribskov |
18.540 kr. |
|
Guldborgsund |
21.570 kr. |
|
Haderslev |
16.560 kr. |
|
Halsnæs |
20.930 kr. |
|
Hedensted |
15.530 kr. |
|
Helsingør |
16.940 kr. |
|
Herlev |
16.780 kr. |
|
Herning |
13.880 kr. |
|
Hillerød |
16.260 kr. |
|
Hjørring |
19.490 kr. |
|
Holbæk |
15.900 kr. |
|
Holstebro |
15.950 kr. |
|
Horsens |
13.990 kr. |
|
Hvidovre |
16.320 kr. |
|
Høje-Taastrup |
19.090 kr. |
|
Hørsholm |
15.260 kr. |
|
Ikast-Brande |
12.760 kr. |
|
Ishøj |
19.080 kr. |
|
Jammerbugt |
16.360 kr. |
|
Kalundborg |
18.930 kr. |
|
Kerteminde |
14.870 kr. |
|
Kolding |
14.390 kr. |
|
København |
14.500 kr. |
|
Køge |
16.730 kr. |
|
Langeland |
22.850 kr. |
|
Lejre |
15.230 kr. |
|
Lemvig |
14.310 kr. |
|
Lolland |
26.490 kr. |
|
Lyngby-Taarbæk |
16.030 kr. |
|
Læsø |
16.170 kr. |
|
Mariagerfjord |
15.900 kr. |
|
Middelfart |
14.220 kr. |
|
Morsø |
18.640 kr. |
|
Norddjurs |
17.930 kr. |
|
Nordfyns |
20.800 kr. |
|
Nyborg |
17.870 kr. |
|
Næstved |
16.490 kr. |
|
Odder |
13.400 kr. |
|
Odense |
13.650 kr. |
|
Odsherred |
20.330 kr. |
|
Randers |
14.620 kr. |
|
Rebild |
11.850 kr. |
|
Ringkøbing-Skjern |
16.490 kr. |
|
Ringsted |
17.980 kr. |
|
Roskilde |
15.080 kr. |
|
Rudersdal |
14.780 kr. |
|
Rødovre |
16.080 kr. |
|
Samsø |
15.440 kr. |
|
Silkeborg |
12.710 kr. |
|
Skanderborg |
15.300 kr. |
|
Skive |
14.630 kr. |
|
Slagelse |
18.330 kr. |
|
Solrød |
14.480 kr. |
|
Sorø |
16.950 kr. |
|
Stevns |
15.020 kr. |
|
Struer |
14.610 kr. |
|
Svendborg |
16.460 kr. |
|
Syddjurs |
14.680 kr. |
|
Sønderborg |
14.910 kr. |
|
Thisted |
14.980 kr. |
|
Tønder |
15.350 kr. |
|
Tårnby |
14.590 kr. |
|
Vallensbæk |
14.830 kr. |
|
Varde |
14.520 kr. |
|
Vejen |
16.350 kr. |
|
Vejle |
12.810 kr. |
|
Vesthimmerlands |
16.900 kr. |
|
Viborg |
14.190 kr. |
|
Vordingborg |
18.710 kr. |
|
Ærø |
14.510 kr. |
|
Aabenraa |
15.330 kr. |
|
Aalborg |
13.520 kr. |
|
Aarhus |
14.300 kr. |
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af Danmarks Statistik og Kommunernes
Landsforening.
