17. august 2026

|

Pressemeddelelse

FREMKALDT: 61 portrætter bringer Horsens Statsfængsels historie til live

Den nye permanente udstilling FREMKALDT giver et indblik i hverdagen for fanger, ansatte og familier bag fængslets mure.

FREMKALDT: 61 portrætter bringer Horsens Statsfængsels historie til live
Af: FÆNGSELSMUSEET | Foto: FÆNGSELSMUSEET

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Torsdag den 3. september åbner Horsens Statsfængsels nye permanente udstilling: FREMKALDT, der fortæller om de mennesker, der levede, arbejdede og afsonede bag murene.

Udstillingen giver et indblik i, hvordan det var at være i fængslet fra det åbnede i 1853, til det lukkede i 2006. 61 portrætter fortæller historierne om tidligere fanger, fængselsbetjente, andre ansatte og familier, der kaldte Horsens Statsfængsel for hjem. Her kan man få en bredere forståelse af, hvordan hverdagen så ud for alle, der boede der.

”Udstillingen udsprang af et gammelt fotoalbum med fangeportrætter, som vi fandt i samlingen. Der sker noget helt særligt, når man ser et menneske fra fortiden direkte i øjnene. Fotografierne minder os om, at fængslets historie ikke kun handler om bygninger og kriminalitet, men om mennesker,” siger Rasmus Barslund Grønbæk, museumsinspektør på FÆNGSELSMUSEET.

Historien gennem billeder

Siden det lukkede i 2006, har de mennesker, der levede i fængslet, eksisteret i gamle arkiver og genstande. Nu kommer deres historier ud til verden igen gennem de 61 portrætter, der suppleres med en kort fortælling om personen på billedet. Der er selvfølgelig beskrivelser af nogle af de fanger, der var dømt for kriminalitet, men også de ansatte og deres familier, der levede bag murene.

På den her måde er det ikke kun nogle gamle billeder, men en måde at give liv tilbage til de mennesker, der kaldte Horsens Statsfængsel for hjem.

Udstillingen er en del af museets permanente udstillinger og er gavmildt støttet af Augustinus Fonden, Insero og Familien Hansens Fond.

Nøgleord
KulturFritid
Event Information