I en tid, hvor mange virksomheder oplever mangel på arbejdskraft, er det rigtig positivt, at vi i Horsens Kommune udvider vores arbejdsudbud. Det er godt - og nødvendigt - for vores virksomheder har brug for endnu flere kvalificerede hænder til at løse deres mange opgaver. Samtidig er det ikke mindst godt for den enkelte, som er kommet i arbejde og har mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet, fortæller borgmester Peter Sørensen.Også de unge og seniorerne bidrager til den flotte fremgang. Hvor der i 2014 var 136 jobparate fuldtidspersoner mellem 18 og 29 år i kontanthjælpssystemet, er tallet i 2024 faldet til 32 fuldtidspersoner svarende til blot 0,05% af aldersgruppen. For seniorerne gælder det, at der i 2014 var 236 (svarende til 23,2%) 65-årige i lønnet beskæftigelse. I 2024 er tallet 439 svarende til 44,4% af de 65-årige, hvilket er højere end landsgennemsnittet. Fortsat indsats Fremgangen i beskæftigelsen betyder ikke, at jobcentret kan hvile på laurbærrene. Uanset at flere unge og kontanthjælpsmodtagere er kommet i arbejde, er der stadig borgere i alle aldre, som har brug for en hjælpende hånd til enten at komme i uddannelse eller ind på arbejdsmarkedet. Formand for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Michael Nedersøe fortæller, at man sammen med bl.a. Ungdomscenter Horsens har skarpt fokus på at få de sidste unge i gang med enten job eller uddannelse.
Også via Jobtaskforcen - et netværk mellem jobcentret og ca. 130 lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer - tilbydes blandt andet mentorordninger, særlige praktikker og direkte sparring fra virksomhedsledere til den enkelte unge, fortæller Michael Nedersøe.
