Udover, at de unge yder en stor hjælp, får de et andet forhold til fjorden, når de er med til at plante ålegræsset ud. Flere af dem fortæller mig, at de er stolte over, at de kan være med til at gøre en forskel, og så håber de, at de om 10-15 år kan pege ud over fjorden og vise familien, at dét der - det har de været med til at plante. Det giver dem en endnu større lyst til at passe på vores hav.
100 folkeskoleelever giver havet en hånd: Hjælper med at plante 15.000 ålegræsskud ud i Horsens Fjord
Søndag d. 15. juni er der national ålegræsudplantningsdag, men i Horsens Kommune tyvstarter man. Her får fjorden nemlig en hjælpende hånd i hele 10 dage i træk fra den 6.-15. juni.
Blandt hjælperne er cirka 100 folkeskoleelever, som skal være med til at binde de mange ålegræsskud på søm, inden de bliver plantet ud i fjorden.
Sidste år blev cirka 15.000 ålegræsskud høstet, bundet og plantet ud i Horsens Fjord, og nu skal lige så mange - hvis ikke flere - samme vej. Til dét skal der bruges rigtig mange frivillige hænder, og dem er der heldigvis 200 af alene på Østerhåbskolen i Torsted. Fire ottende klasser har nemlig takket ja til at hjælpe med naturgenopretningen i fjorden mellem d. 6.-13. juni - præcis som de gjorde sidste år.
Jan Karnøe, som er tovholder for ålegræsudplantningen, glæder sig over de unges energi og lyst til at være med igen i år:
