Skip to main content
10. juni 2024

Anne Sophie fra Horsens digter til fordel for sygdomsramte børn

Anne Sophie Brinch Christensen fra Horsens Gymnasium og HF giver sammen med 46 unge fra hele Danmark indblik i den kommende studentergenerations tanker og følelser i ny digtsamling til fordel for sygdomsramte børnefamilier.

Af: Akademiet for Fællesskabende unge | Foto: Akademiet for Fællesskabende unge
PRESSEMEDDELELSE

Om udgivelsen af bogen “90 Studenterdigte”

Danske unge udtrykker sig som aldrig før. Lyrik og freestyles har overtaget læserbrevenes plads, og temaerne handler om det (op)levede liv, følelser og strøtanker, frygt og håb for fremtiden – og alt derimellem i den nye digtsamling.

Anne Sophie fra Horsens Gymnasium og HF har sammen med 46 unge digtere fra 37 forskellige danske gymnasier samlet deres tanker om deres generation. Kunsten har en særlig betydning for Anne Sophie:

“Kunsten er et godt middel til at nå mennesker. Unge, børn, voksne og gamle. Det kan være en støtte og en provokation, smukt og grimt, en hjælp eller råb om samme. Kunsten udtrykt gennem
sproget, i lyrik, er en måde hvor ord sættes på tilværelsen. Uanset hvor barsk den kan være.”

Alle de unge digtere bliver studenter i 2024 og vil gerne hjælpe sygdomsramte børnefamilier, hvilket betyder meget for Anne Sophie:

“Hvis mit bidrag med et digt kan støtte dem, der har brug for det, er det kun skønt. Lyrikken ligger mit eget hjerte nært, og jeg håber den kan gøre det samme for andre, og om ikke andet at de betyder noget at være med til at støtte en rigtig god og uhyre vigtig sag.”

Pressefoto: Akademiet for Fællesskabende unge