Jeg glæder mig til at se en masse kunder i butikken, nye som gamle. Butikken rummer altid en utrolig god stemning – der er så meget hjælpsomhed og forståelse, selv blandt standlejere og kunder, hvilket gør det nemt og hyggeligt at være i butikken, siger butikschef Anette Nutzhorn.I hverdagen er der også masser af hygge at komme efter, når de tilbagevendende standlejere kommer og fylder deres stande op og tager en sludder. Der er endda en standlejer, der har været med lige siden butikken åbnede for 4 år siden. Der er sket meget på de få år, der er gået siden åbningen i 2020, og Anette uddyber:
Vi har udvidet med flere prøverum, vores loungeområde har fået en lækker kaffebar og så holder vi endnu flere arrangementer som fx bagagerumsmarked og Ladies Night. Sideløbende med alt dette er det også tydeligt, at vores kundegruppe er vokset og har ændret sig til, at alle aldersgrupper nu er repræsenteret.I Kirppu Loppesupermarked mærker man i høj grad, at interessen for genbrug tydeligt er vokset over årene. Det har naturligvis også betydet vokseværk for kæden, der i dag består af 28 butikker, hvor den seneste åbnede i Skive 5. oktober 2024, og der er planer om flere åbninger inden årets udgang.
